- Project Runeberg -  Dansk Glossarium, eller Ordbog over forældede danske Ord / Anden Deel. M-Ø /
147

(1857-1866) [MARC] Author: Christian Molbech
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

— Stall 147

Stad, en. n. s. Sted. (3sl. staör.) ”I ukændt stath.” H.
Harpestr. (Lægebog. I. 8.) ”En ftath i egyptæ land.” (smstds. I. 17.)
”Ænygh stath i wærældæn” (”ingensteds”. — smstds. I. 17.)

Stadagtighed, n. s. Stadighed, Varagtighed, Udholdenhed. ”Den
fuldherdighed oc stadafftighed, wdi dennom er, att de stride
xidderlig oc winde seyer.” Taussen. (Post. Sommerd. f. 294. b.)

stadelig, adv. visselig, for vist. ”Han iætte theth stadelig oc soor
ther aa.” (Riimkr. 4721.)

stadfast, adv. bestandig, varig, uryggelig. ”Oc syden wor thenne
samme sköde ftadhsast mælt aff konungs foget pa forde ting.”
(Dipl. ”Odinsdag næst efter Kynnelmesse Dag.” 1470.)

stadfastelig, adv. ”Alle thessæ æffterschreffne Artikel wbröthelighe
oc stadfastelighe at holde.” (Brev af 1440.)

stadfæste, v. a. ”Han stadsæstæ pawlwne.” (Gl. d. Bibelovers.
Gen. 33. 17. — fizit; jvf. 27. 37.) ”Herræn haffdhe stadhfæst
hannom til konnyngh.” (smstds. 2 Sam. 5. 12. — confirmare.)

Stadfæste, n. s. Bekræftelse, Stadfæstelse. ”Ligerwiiss som sliige
ting haffde aldelis inthet stadfeste aff gammel grantsche oc
forfaring.” P. Eliæ. (Inmod Malmø-Bogen. 1530.) .

Stadstegn, n. s. Tegn, som tilhører, angiver en vis Kisbstad.
I Christian Il. Skraa for Guldsmede, af 1515, befales, at alt
det Sølv som forarbeides, ”skall thegnes met eth nyth
besönderligt Stadztegn aff hwer Kiöpstædt, met een Krone poæ
same Teghen, oc hans mærk ther hoss staendis, som thet giord
haffuer.” (D. Mag. II. 271.)

Staldsvend, n. s. en Smedesvend (Grovsmed) som beslaaer Heste.
(Ribe Smede-Embedes Skraa. 1450. 15. Jul.)

Stall, Staller: Sæde, Bænk (om Chorsæde for Kanniker.)
(Isl. stalli, Fodstol; ”podium, cui insistebant simulacra Deorum.”
Ihre. Gloss. II. 747. cf. Heimskr. Peringsk. I. 141. ”Et
fremstaaende Bræt, en Brix, e. d. B. Haldorsens Lex. A. S. steal,
subsellium; Isl. stallr, stabulum, præsepe; it. sedes. B. Haldorsen.)
”Swo at I hannem strax anname til ethers mæth Canik, oc
skicke hannem stedh met ether i Capittel oc staller i Kore, til
thet förste Canikedom oc prebende löst wordher met at forsees
oc antwordhis. (Br. af Christ. I. 1469.) Da Sæderne i
Chorstolene for Kanniker og Munke i Kirkerne bestod af en Klap til

10*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:13:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dangloss/2/0153.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free