Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
166 Suurfittighed —
fwrittig handell.” P. Eliae. (Fmod Malmø-Bogen. 1530. Danske
Skr. p. 418.) ”Then gamble christen kircke .... altiid
befwnden wdi stoer wskyldighed forwden noghett syndeligtt wild ther
henne kwnne bedrage wdi noger wrang oc surfittig mening.”
(smstds. p. 344.)
Suurfittighed, n. s. ”Som nogre vanuittige pleye ath sige i deris
karge surfittighed, fordi ath de ville intet eller gantscke lidet
giffue deris Prester.” P. Laurentsen. (Om Præsteemb. 1533.
f. D. 3.) ”Jeg achter det oc icke for tyffuerij .... naar som
ieg med surfittighed suiger min nestes gods fra hannom.” P.
Tidemand. (C. Huberinus: om Guds Vrede og Naade. 1543. 58. b.)
”Dersom ieg end optenchte en surfiittighed oc Snedighed offuer
den anden.” (smstds. 60. a.)
suurkyndelig, adj. listig, trædsk. ”Han leddhe thæm vth kKloglige
ællær swrkyndelizghe.” (Gl. d. Bibelovers. Exod. 32. 12.)
[surkundig og surkindig forekommer i den saakaldte K. Eriks danske
Krønike. Ny D. Mag. V. S. 167 og 176, hvor det svarer til
astutus i den latinske.]
Suurskab, n. s. Snedighed, List. (astutia) ”Af diæffwelsens
egghelse oc swrskap.” (J. Lat. suggerente diabolica astucia.). —
”Meth sinæ wanlighe swrskaps fwndh.” (astuciis consuetis.) (Cod.
R. 1586. f. 88. b. 90. b.) ”Thw skalt ey göre nogith clogelighe
ællær meth swrskap.” (Gammel d. Bibelovers. Deut. 15. 10. —
nec ages quippiam callide.) ”Swrskapp: astucia.” (Cod. Reg.
1586.)
sva (sua) adv. saa. ”Thavær swa ær.” H. Harpestreng. (Lægebog.
I. 41.) ”Oc fua”, og saa, og ligeledes. (smstds. I. 6; 8.)
Undertiden staaer det paa en egen Maade, eller pleonastisk, foran
et adj., f. Ex. ”Stampær man ambrot mæth win swa ra.” (smstds.
I. 4.) ”Swa wsothæn”, ”fwa grön.” (smstds. I. 3; 68.)
Svang, Svange, n. s. det Hule under Foden. (Hos Moth:
Svang.) ”Swange under foden, subtal. C. Pedersen. (Vocab.
1510.) ”Der var intet heelt paa hans (Jobs) gantske Legeme,
fra hans [Isse til hans Suange.” R. Hansen Rerav. (Udv.
Sententzer og Trøstesprog. 1581. f. T. 4.)
svang, adj. tom, tynd. ”Han acted inthet at Mickels bug vaar
suang.” (Reinike Foss. 1555. f. 18. b.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
