Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
172 tyst —
selting. Tingsv. af 1418. (Testrup om Tingene og Tingsteder.
1747. 4. S. 16: ”Naar de ere afskaffede, kan man ikke sige, da
alle vore danske Historieskrivere aldrig have nævnt disse
Sysselting med eet Ord.”)
syst. Dette Ord, som forekommer i Riimkrøniken Vers 1664:
”Han meentæ han hade syst tha we””, svarer udentvivl til det
isl. s/str, part. af s/s4, gjøre, udrette. Talemaaden vil da
omtrent sige det samme som det nu brugelige: Han meente, at
han havde giort sine Sager vel.
Syvnt, n. s. Tid af syv Dage, en uge.
ng
Saa segled de dem over salten Sö,
Vel udi Syvnter tre.” (K. V. Nyerups Udg. II. S. 71.)
sæde, v. n.
”Trolös est da, Herre min,
Dine Ord have ei at sæde.” (K. V. Nyerups. Udg. III. S. 300.)
”Den Dröm han haver at sæde,
Min kiære Sön! giv det Gjem;
Vogt Dig for Din Söster,
Hun er saa falsk og slem.” (Smstds. I. S. 118.)
”Jeg haffuer drömt saa vnderlig, Christ raade huad det monne
sede.” (Marsk Stigs Vise. Haandskrift af danske Viser. Nr. 91.
4to. D. Selsk.) ”Thii skadde hannom noget andet paa dennom
(han havde noget andet at udsætte paa dem) det der anderledes
drog, oc meer hadde att sæde.” Taussen. (Postill. 1539.
Sommerd. 225. a.) ; Ö
sædefuld, adj. sædelig, anstændig. ”For (i Stedet for) gode oc
seedefulde qwinner haffue the thennom haarde oc onde.” P. Eliæ.
(1534. En chr. Fyrstes Underv. f. 62. b.)
sædelig, adj. sædvanlig. ”Somme synder ere sædelige.” P. Eliæ.
(En kort Underviisning til en chr. Forening. 1534. fol. B. 2.)
Sædesmand, n. s. Sædemand. ”Dygdernes sædessmann, all
helses oc sötmes oprættere.” (Dsk. Breviar. 1497. Cod. Thott.
553. f. 61.)
sække, v. a. putte i en Sæk. (Isl. sekkja.) I Christian III. Reces
af 1537. §. 8. befales: at en Ægteqvinde, som bliver funden i
aabenbarlig Hoer, ”skal seckis oc drucknes.” (Rosenv. Udg. S. 178.)
Sækkegield: Toldafgift af Gods, som førtes til Skibs i Sække.
Forekommer hos Hvitfeldt. I. 588: ”Det bekiende Erland, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
