Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
174 / sænn —
sænn, adj. sand, Ik: sænth, sæth.” ”Bewises kan thet met sænnæ.”
Hr. Michael. (Riimværker. S. 74. 2; 81. 3.) ”Theth ær wel
sænth, i lesthen staar.” (Riimkr. 3922.) ”Hwilkedh som helder
er sæth.” (smstds. 107. — Saaledes: usæt. ”I thine ord da
siger usætt.” Jfr. Mariæ Psalter.)
sænyt, (e sænyt), sænys: en dunkel gammel Ordform, som maaskee
endnu var til i det 16de Aarh. I H. Harpestrengs Lægeb. I. 6.
forekommer: ”Of hun lægs with (Bylden) mæth blöt ull ni dagh
e sænyt.” Meningen, saaledes som den udtrykkes i det
tilsvarende latinske Sted hos Macer (de vir. herb.) ”perque novem
cataplasma dies istud renovetur”: maa være, at der i ni Dage
lægges frisk Plaster paa hver Dag. En Meddelelse fra Færøe
(ved Hr. Landfoged Pløyen) har oplyst, at ui sæn bruges her
i Bemærkelsen: efter hinanden, paa een Gang, uden Afbrydelse;
hvilket meentes at kunne anvendes paa Stedet hos H.
Harpestreng (”ni Dage i Træk.”) ”ui sæn” er det Sv. i sæn, i
sænder, ad Gangen (hver især), eller paa een Gang, tillige
(sëmul) s. herom Ihre Gloss. II. 5S10. Men hverken Endelsen yt,
eller Stedets Mening (at Plasteret skal fornyes i ni Dage) synes
at svare hertil. Om den givne Forklaring i Gloss. til H.
Harpestr. p. 206 (af nyt, paa nyt; si, sihk, ”particula quæ
universalitatis nota est” Ihre. Is. 535; men dette udtrykker her
allerede Partikelen e) kan gielde: tør jeg ikke afgivre. — Et
andet Sted forekommer følgende: ”Da vil ieg giffue eder trediffue
skiorter oc trediffue sænys cleder .... Och han tog deris cleder
oc gaff denom fænys cleder, som afraadde hans spörsmaal.”
(Domm. Bog. overs. af P. Tidemand. 1539. c. 14.)
sær, adv. for sig selv, særskilt. (Isl. sër.) ”Josep sæær sidenhe
fra andre, ok sine brödhre sæær, ok egiptis mæn som adhe
sammen sæær, forthy theth ær egiptis folk wloffligt ædhe meth
hebreis ællær hebraiske.” (Gl. d. Bibelovers. Gen. 43. 32.)
særlestes, adj. særdeles. ”Gak fram oc bedh for mægh og for
allæ mynæ særlæstis vænnær. (Gl. D. Breviar. Cod. Reg. 4to.
1613.) ”Hawer han (Kongen) taget allæ fornæundæ gildes brödre
oc gildsesken vnder sin serlestes vern.” (St. Knuds Gildeskraa.
Art. 10.) ”Först iöderne.... huilke han nu wor serlestes
kommen til.” Taussen. (Post. 1539. Vinterd. f. 68.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
