Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Seættebund 175
Særlod, en. Særskilt Lod eller Deel i noget (f. Ex. i et Fæl-
lesbo.) ”Och setthe the i alle Retthe, om hun kand betale Seerlodt
af fellidtzBoe, förend hun vedt fin Anpartt.” (En Dom. 1572.
Rosenvinge. III. p. 143.)
særmærke, v. a. afdele (fra anden Jord) ved Mærker eller Skiel
og Hegn. Et Synsbrev (1574) lød paa, at 18 Mænd havde
”siunit, granskitt och forfaridt samme Jordt, som H.
Rosenkrantz paaklager, om then var omstenit eller sermerkit.” (Rosenv.
Domme. III. 249.) — Umiddelbart derpaa nævnes Maaden,
hvorpaa ”Stug eller Seermercke pleyer att verre ftenit och
indmerckit.” ; ,
særvillig: særsindet, lunefuld. ”Særrillig er altid sorgefuld.”
(Ordspr.) ”Den som er seerwillig eller Lwnegod, er for samme sin
seersindighed bode selv sorgefuld, og giör Andre i sin omgengelse
ligesaa.” (Haandskr. Ordsprogsaml. fra 16de Aarh.) ”Saadan
en serwildig egennyttig orm er jeg. P. Tidemand. (C.
Huberinus: om Guds Vrede og Naade. 1543. f. 39. b.)
Sæt, en. n. s. l. Maade, Viis, Indretning. (Sv. sätt.) ”Them
skyckede ieg wed en bedræ sæth.” (Riimkr. 164.) ”Meth en
skröbeligh sæth. (Riimkr. 802.) ”Eth almyndeligh Fett oc Skick.”
(Chr. III. Reces. af 1536. Rosenvinges Udg. S. 169.) 2.
Forlig; Enighed. (Isl. sætt; smlgn. sätt. sätta, conciliare hos
Ihre.) ”Meth hannum giorde han ey annen sæth.” (Riimkr.
1130.) ”Ath the skulle hwerkæn haffue bod eller sæt.” (smstds.
318. — Jvf. Hadorphs Sv. Riimkr. S. 45. 76: frid ok sätt.)
”Eeth er ræth, oc et andet er sæth.” P. Lolle. (Udg. 1515.
45. b. — pactum.)
Sætned: ”Giordhe fredh ok sætnet meth guth ok mænnisken.”
(Dsk. Postil. Ms. af xiv sec.. f. 34. a.)
Sættebod (Sætthæbod), n. s. formodentlig Bod, Poenitentse, som
man giør for at forlige sig med Gud. (Isl. sættabods,
sættarbod-Tilbud om at slutte Fred, Forlig.) ”Nar man gör syn sætthæ
bod.” Hr. Michael. (Riimv. 115. 4. — Jvf. 104. 3: ”Naar the
mod Gud haffdæ bödt och sæt.”)
Sættebund, n. s. (i et Fartøi.) ”Bygger noghær Mand ny Schypp
i wor Stath, thær Sættæbond havæ.” (Ribe Byes Stadsret.
Art. 105.) Synes her at bemærke et Slags løst Dæk eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
