- Project Runeberg -  Dansk Glossarium, eller Ordbog over forældede danske Ord / Anden Deel. M-Ø /
176

(1857-1866) [MARC] Author: Christian Molbech
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

176 Sgøbrev —

Overløb. (I Ny D. Mag. II. 280, Anm.: bemærker Revisor
H. Andersen, at ”Sætbord kaldes ogsaa det løse Bord eller
Kantning, som brugtes at sætte omkring Skibet for at forhøie
Rælingen til Hinder mod Søgang.”)

Søbrev, n. s. Et Søbrev sendte K. Frederik II. 1559 til
Magnus Gyldenstierne paa 4 Skibe, der skulde gaae til Norge.
S-øgneting: sædvanligt Ting, almindelig Tingdag, hvortil
Søgsmaal kan skee. ”At the skullæ möde Sögnetingh effter Paaskæ,
som i Dagh er almynth Tingh oc gode Men oc menige almughe
næsth plæyghæ at söghæ.” (1503. Rosenv. Udv. af Domme. I.
p. 30.) ”Förste Sögneting epther Juull.” (smstds. p. 250.) ”Then
Odensdagh nest effter quasimodogeniti Söndagh, som Sögnetingh
war paa forne Tingh.” (Landstingsdom af 1503.) ”At the
skullæ möde Sögnetingh effter Paaske.” (smstds. s. Histor. Tidsskr.
HI. 589. 591.) Søgne-Landsting: almindeligt Landsting. (3vf.

Rosenvinge. Udv. af gl. Domme. IV. S. 78. 289.)

Søkarl, en. Sømand, Skibsfører (som forstaaer sig paa Søvæsen.)
”Kong C. lod tage it aff Herr Steens Skibe — ved Tylle Gisler,
som haffde Drotningholm, en duelig Sökarl.” Hvitf. (Christ. II.
4to. 1596. S. 55.)

sølvslagen, adj. forsølvet, beslaaet med Sølv. ”Sölffslagne
Affguder.” (Bibelovers. 1550. Bar. 6. 56. — Luther: übersilbert.)

Sømme, nv. s. sømmelig Adfærd, Anstand. ”Ham fulgte baade
Tugt og Sömme.” (K. V. Nyerups Udg. I. 291.)
sømme, v. n.
”Den gode Herre lod sig ikke sömme,
Og han hug i sas fast.”
(K. V. Nyerups Udg. I. S. 42; smlgn. Nyerups Gloss. til samme S. 440.)
Sømmestol, n. s.
”Hun satte sig paa Sömmestol,
Hun sömte imod den klare Sol.”
(K. V. Nyerups Udg. II. 67; smlgn. Nord. Tidsskr. III. 201.)
sømsk, adaj. (see semsk.) ”Jeg kledde dig met stickede Kkleder, oc
drog sömske Sko paa dig.” (Bib. 1550. Ezech. xvi.)
sønderfalde, v. n. falde sammen, falde i Stykker. ”I skulle
sönderfalde, som it kosteligt kar.” (Bibelovers. 1550. Jer. 25. 34.
— Luther: zerfallen.)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:13:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dangloss/2/0182.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free