Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Teftighed 185
ællær stolpæ, ællær pelere. (Gl. d. Bibelovers. 1550. 2 Moseb.
36. 34.)
tee, v. a. ”Hwem skall iegh sywghe menniske tee min sooth.
(Cod. Thott. 553. f. 98.) — tee sig, v. r. vise sig, aabenbare
sig. ”Siden han opstod aff döde, ther han teedæ sig eblandt
them.” P. Eliæ. (Biskopp. Giensvar. f. Bb. 4.) — tees, v. p.
aabenbares. ”Tha theedes henne jomfru maria met stoor
iomfruskaræ.” (Dsk. Breviar. 1497. Cod. Thott. 553. f. 144.)
Teede, n. s. ”Ungdommen hitter paa allehonde teede.” P. J.
Hegelund. (Susanna. 1578. f. 37. b.)
Teen, n. s. (Isl. teinn.) 1. Om Grene, Qviste, Skud paa
Løvtræer. Deraf: Sommertene. ”Han breder sine quiste ud til
Haffuit, och sine sommertene vd til floderne.” C. Pedersen.
(1531. Dav. 79. Psalme.) ”Han taghe fommer thene af Hesle
(Sommerskud af Hasselbuske) och göre them hedhe i eelden.”
(Lægeb. 15de Aarh. Cod. Thott. no. 249. 8.) 2. Tenen paa
en Piil ɔ: Skaftet, Stokken.
”Tiennene ere af en forbandede Rod,
Straalene (Spidserne) ere hærded i Drageblod.”
P. Hegelund. (Calumnia. 1579. f. 37. b.)
teerlig, tierlig, adj. (jvf. tere sig), skikkelig, artig, passende, vak-
ker, sømmelig i det Udvortes. Colding. (Etymol. lat. p. 641:
elegans. I Dict. Herlov.: tierlig, falsus, facetus.) N. Sax.
teerlich. (Heraf det endnu brugelige, men allerede sieldne:
uteerlig.)
teftelig: ”Men wdi den Disputatz och handel swarede wor Herre
Christus saa tefftelig for seg, at han bleff ved æren.” Taussen.
(Post. Sommerd. fol. 260.) /
Teftighed eller Tæftighed, Ypperlighed, Kraft, Dygtighed,
Værdighed, Anseelse, e. desl. ”Jesu rige staar icke y ord, men wdi
Krafft oc tefftighed.” (1 Cor. 4. Taussens Postill. 1539.
Vinterd. 79. p. — Bibel 1550: Guds Rige staar icke i ord, men
i Kraften. — Chr. Pedersens Ny T. 1529: Men i Gudz
macth.) Jvf. Platt. Leftig: herlig, fortræffelig. ”Een deftig
Mann: vir strenuus, ein angesehener, rechtschaffener Mann.”
(Brem. Wb. I. S. 189.) Holl. deftig, Deftigheid,
Vortrefflichkeit, Ansehen, Majestät, Ernsthaftigkeit. (Moerbeek.) ”Syne
deftigheid bewaren”: bevare sin Anseelse, Værdighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
