Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
204 ttrangstedt —
andris axeler” siger Mads Rostoch: ”Om den gamle Kiøbstad
Ribe.” (Ms. Bibl. U. H. Nr. 183. 4to. Additam; jvf. Wegener,
om Anders Sør. Vedel. 1846. S. 20.)
trangstedt, adj. v. trængende til, i Trang for. ”Komber jern
falth til ystæth, och bröthræ ære thrangstæddhe paa iern.”
(Smedenes Skraa i Ystad. Haandskr. 1496.)
Trappedrager: ”den som drager Andre op ad Trappen til store
Herrer; en Hofslunt.” P. Syv. (Ordspr. II. S. 121.)
Treding (Thriting, Thrything), n. s. Treding, Trediedeel. (Isl.
briöjung. bridjungr.) ”Æn latær man iæfn lot af skærsöt, swa
at skærsöt ær en thrything, oc en thrithing kaal os oc en thrithing
aloe, oc drykær thæt samæn tha gör thæt meræ lösn oc rensær
manz lykum af syukdom.” H. Harpestreng. (Lægebog. I. 14.)
Blændær man twa lot af purlök oos oc thrithing af hanugh oc
latær thæt lat i næsæ thyrlæ ællær i öræ, tha dughær thæt for
mikæl houæthwærc.” (smstds. 62.) ”Oppa then tiidh jek fek
myn höstro Towæ, som Per skræderæ tell foren ottæ, tha ottæ
hun en jeffn threding af then gordh som bulestuen star oppa.”
(Dipl. fra Kallundborg. 1462.) ”Dyalta sydhes meth two lodæ
(Lodder, Dele) watn oc thredhingen win.” (Lægebog. 15. Sec.
Cod. Thott. 710.) (Halmstad var 1558 inddeelt i ”Nørre-,
Sønder- og Vester-Treding.” Hist. Tidsskr. 2. Række. I. 211.)
Tredingsmaade: ”Huo begriber Jorden met en Tredingsmaade?”
(Bibel. 1550. Es. 40. 12. Nyere have beholdt det. — Luther:
mit einem dreyling.)
treersk, adj. listig, trædsk. ”Thi mig er sagt. hand er meget treersk.”
(Bibel. 1550. 1 Sam. 23. 22. — Luther: listig.)
Treerskhed, n. s. ”Huilke hyne mörckhedsens .... börn legge
seg effter med alt sned oc treerskhed att forraske.” Taussen.
(1539. Post. Sommerd. 307. b.) ”Endog det wor oc aff en
menniskelige treerskhed oc snildhed.” Taussen. (Christi Passies
og Pünsels Hist. 1539. fol. 37. a. 44. a.)
Trering: ”Huad ræt kunde den arge trering haffue offuer nlig,
om ieg i frestelsse ey wore beweffnit met andet sfwerd.” P.
Parvus. (A. Corvini Postill. 1539. I. 62.)
Treskifte, n. s. Deling i tre lige Dele; og som adv. til treskiftes,
treskiftes; f. Ex. ”haffue dermet forbrut firethi Marck til tre-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
