Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Tryglighed 207
forbollendhe.” (smstdst. Num. 5. 21. — uterus tumens.) ”Bugæn
resæn ællær trwdmendhe.” (smstdst. Num. 5. 22. — tumescens.)
”Knoppenæ trytmændhe.” (smstds. Num. 17. 8.) ”The
trödhmedhe ællær ware forbulne.” (smstds. Jud. 8. 2. — tumebant.)
Trudme: Hævelse, Hovenhed. ”Tha tagher theth bort al trwtmæ
ok harkæ (Haardhed?) aff spenæ.” (Lægebog af 15. Aarh. Cod.
Thott. 710.)
Trugsjern, n. s. et Slags Jernbyrd, som bestod i at den
Sigtede maatte i en Afstand af 12 Skridt kaste det gloende Jern i
et Trug, og gientage det saa længe indtil Jernet faldt i Truget.
”Bær man thrugsiærn, tha skal trug standæ tolf fiædh fran stafuin (?),
oc hin thær bære skal kastæ iern i thrugh.” (Skaanske L. IX. 26.
jvf. ogsaa VII. 11. IX. 9. XIV. 5. og fl. St.)
tryde, mangle, fattes.
— ”Hand hielper dem at de ey tryde,
Men Guds velsignelse rundelig nyde.”
(Dav. Lyndsay, overs. v. Jac. Madsen. 1591. f. 163. b.)
”Rædding scal them ey trydhæ.” Hr. Michael. (Riimv. S. 24.)
Trygd, n. s. (af adj. tryg), Sikkerhed, Fred, Forlig (hvor Tale
er om Drabssag.) ”Forsta han hafuer the böder vpbarit, tha
scal han foll makt hafuæ trygd oc foruaring at göra.” (Udv. D.
Dipl. I. Nr. 144.) ”Thagær (naar) alt ær böt, tha skulæ the
hanum trygd swæriæ, thær bötær hauæ takæt.” (Er. Siæll. L.
HI. 27; jvf. II. 10, hvor det gamle Gruth (Isl. grtiø)
forekommer i St. for Trygd; dog, efter Rosenvinges Mening, i
en noget forskiellig Betydning. Anmærkn. S. 351 og Diss. de
usu juramentor. II. p. I1O. — Arnesens isl. Rettergang. S. 60. 61,
om Grid og Trygd i Graagaasen.)
trygge, v. a. betrygge, giøre tryg eller sikker. ”At menniskers
samvittighed motte dess fastere trygges oc styrkes.” H. Taussen.
(Christi Passies Hist. 1539. Fort.)
Trygler: Tigger, Betler. ”Huor som tiunde ere wlydige,
wuillige oc wtro, der er ingen lycke, de bliffue tryglere oc komme
aldrig lenger frem.” P. Tidemand. (V. Theodori Børnepostill.
1555. II. f. 37.) ;
Tryglighed, n. s. Tryghed, Sikkerhed. ”Swa stor trygglichet
faar siælen aff gutz hiælp.” (Dsk. Post. Ms. xiv. sec. f. 167. a.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
