Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— turelig 211
Trævler: ”Træfflerne aff hans Kleder opfyldte Templen. (Bibel.
1550. Es. 6. 1. — Luther: sein Saum.)
Trøst, n. s. Tillid, Fortrøstning, godt Mod. ”Thi værer glade
og ved Tröst.” (Reinike Fos. 1555. f. 260. b.) ”Oc saude sig
thet haffue giort paa Mauritzes trööst.” (Dombrev af 1468.)
trøst, adj. uforfærdet, modig. (Isl. traustr.) ”Alle da vare de
glade og tröst, de agted den Seier at vinde.” (K. V. Nyerups
Udg. I. S. 20.) ”Saa tröst den Svend i Saddelen sad.” (smstds.
I. S. 97.) ”Den unge Svend, i Hiertet er saa tröst.” (smstds.
lI. 266.) G
trost, adv. forekommer som det synes i Bemærkelsen: neppe. ”Tha
warthær han tröst drukæn.” H. Harpestreng. (Lægebog. I. 24.
— Maacer: väiæz sentiat ebrietatem.)
trøoste paa, v. n. 1. lide, stole, forlade sig paa. ”Mange tröstæ
æy æller hopæ oppa guth.” (Cod. R. 1390. f. 68. b.) ”Trösthæ
paa myn bwghe oc mith swærd.” (Cod. R. 1586.) ”Tha
thröster iek eneste paa thynæ bönæ.” (1488. Cod. R. 1586. 4to.
f. 57. a.) ”Sommæ tröstæ a sin wænlik ok fæghrind” (Skiønhed).
(Cod. R. 1390. f. 68. 69.) 2. være istand til; tør paatage sig;
være forvisset om.
”Jeg tröster (för) at æde mig træt,
End att ieg deraff skulde bliffue ret mæt.” (Reinike F. 1555. s. 32. b.)
tungefuld, adj. (verbosus) s. delefuld.
tungfærdig, adj. som ikke færdes let, som har besværligt ved at
gaae; (som det synes om frugtsommelige Qvinder.) ”Messe for
twngsærdige qwinner.” P. Eliæ. (En kort Underv. til christel.
Foren. 1534. f. d. 2. b.)
tunghør, adj. som vanskeligt hører. ”Æy ær hans öræ thunghört,
at han skulæ æy höræ.” (Cod. R. 1390. f. 70.)
ture, v. a. udholde, udstaae. ”Men it Skib kunde alligeuel icke
thure det alene, at bryde Veyen for alle disse andre, for den
skarpe lis.” Vedel. (Saxo. 470.)
turelig, tuurlig, adj. vedholdende, udholdende, stadig, fremturende.
”Thwreligh i syne bönæ.” (Cod. R. 1586. 4to. f. 4. b. — I den lat.
Original: operibus suis perseverans.) ”Mædhen han war fuldh
meth then heligh andh och thwrligh i synæ bönæ.” (1488. Cod.
R. 1586. 4to. — in orationibus perseverans.)
14*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
