Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tvinninge — ; 213
tvekløftig, adj. egentlig, som har dobbelt Kløft eller Rift. ”For
sflige tueklöfftige vocte vel dig, som intet lönligt beholde hos sig.”
H. Weigere. (Reinike Foss. 1555. 101. b.)
tvekions, tvendekiøöns, adj. to Slags, af to Slags. ”Hun ær
twinnækyns, hwit og swart.” Henr. Harpestr. (Lægeb. II. 21.)
”The æræ thweköns.” (Lægeb. 14. Aarh. Cod. Magn. 187.
f. 22. b.)
tveløddet, adj. tvefarvet, dobbelt farvet. ”Demonius hetær en steen
twilytæth.” H. Harpestreng. (Steenbog 27.)
tvemundet Saar: ”Saar, som er giennemstunget, saa der er
Saar paa begge Sider, eller to Hull paa Saaret.” N.
Helvaderus. (Formularbog. 1625.)
tvert, adv. ”Tuert offuer fra Presterne aff Leui.” (Bibel. 1550.
Josv. 8. 33 — Luther: gegen den Priestern aus Leui.)
tvesindig, adj. ”Dog wide I icke, hvad helder I schullæ negtæ
eller bekendhæ (thenne artichel).... som I altiid ere twesindige.”
P. Eliæ. (Biskopp. Giensvar. 1533. f. dd. 3.)
tveskeftet, adj. tvedeelt. ”Alt det som aff dyerne (Dyrene) haffuer
een tweskefftet klöff” Taussen. (3 Moseb. C. 11.)
tvesynes, v. d. Egentlig: at have dobbelt Syn, være
dobbeltsynet; men hos C. Pedersen fig. for: tage feil, vildføre: ”At
twesynes, allucinari; twesynelse, allucinatio.” (Vocab. 1510.)
Tvige (Tvege): en Green, eller et Skud paa Træer. ”Att han
skat wådspringe ligesom nogen foye tuige wdaff en gammel trontte
eller bul.” Taussen. (Postil. 1539. Sommerd. 314. b.)
tvinge (thwingæ), v. a. kue. (Isl. pvinga.) ”Oc al lykum
thwingæs oc wærkær” ɔ: trykkes, plages af Ildebefindende. H.
Harpestreng. (Lægebog. I. 41.) Svarer til det nu brugelige: knuge,
”det knuger i Lemmerne.”
Twining: ”Mæn sculæ takæ fullcumæn höns oc skæræ thæm i
twining.” (Gammeld. Kogeb. 18. Hist. Tidsskr. V. S. 544.)
Tvinde: det, som er tvundet; deraf: Silketvinde. ”Hendes
Haar det skinner som draget Guld, er flettet i Silketvinde.”
(K. V. Nyerups Udg. IV. 273.)
Tvinninge, n. s. pl. Tvillinger. ”Nu fötzels tidh haffdhe tilkommet,
ok see twynnynghe æræ paafwnnæ j hænnes liff.” (Gl. d. Bibel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
