Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
214 ; tvivlagtig —
overs. Gen. 25. 24. — Derimod: Twylinghe 38. 27. og Twinlingh
2 Sam. 16. 11.)
tvivlagtig, achj. tvivlende, vantro. ”St. Thomess vor mest twilactig
blant alle apostlene.” C. Pedersen. (Jert. Post. 1515. s. 127 a.).
”Twillactighet som nogen kunde haffue paa vor herriss
opstondelse.” (smstds. 127.) 2. tvivlsom, mislig. ”Det dödelige
Mennickis tancker ere tuilactige.” (Bibel. 1550. Viisd. Bog. 9. 14.
— Luther: mislich.)
Tvivlsag, n. s. en Retssag, hvori tvivlsomme Tilfælde parateidon,
eller hvori der kan tvivles om Dommens Rigtighed. Der klages
over en Landsdommer, som ved ”en forblommet Dom” havde
”dømt Sandemænd qvit” for en Kiendelse, at ”hnan samme
Thuiffuelsag till Herritzting igen haffuer forwist.”
(Retterthingsdom. 1590. Rosenvinge. IV. 165.)
twylne, v. a. at lade noget gaae igiennem en Dug eller Si; at
sie, afsie. ”At twylne: colare.” Chr. Pedersen. (Vocabular.
1510.) Jeg veed ikke andensteds at have fundet dette Ord.
Tværhuus: Huus, som er bygget paa Tværs imod et andet, eller
andre. ”Omnes fundos eidem domui adiacentes, in quibus olim
retro in curia exz transverso quedam domus erat constructa,
vulzariter dicta thwerhws.” (Dipl. 1394. Thorup. Efterr. om Ribe.
vin. Bilag. p. 6. Brevet har til Udskrift: ”Pa et Stenhws i
grönergadh twert offuer fra tuerhus.”” — Maaskee: Huus, som
vender Gavlen til Gaden? ”Item willæ wi ey tiilstædhæ, at
noghen byggæ thwerhus til gadhen effther thenne tidh.” (Maribo
Kiøbstedsret. 1488. Ny D. Mag. VI. 227.)
tyde. 1. forklare, udtyde. ”Alanus thet tydhæ wil.” Hr. Michael.
(Riimv. S. 74. 1.) 2. betyde betegne. (smstds. 69. 2. [17. 1.])
”Huad mwnæ thet haffuæ at tydhæ?” (smstds. 41. 1.)
tydsk (thytøst), adj. tydsk. ”Thythest kumyn” ɔ: tydsk Kummen.
H. Harpestreng. (Lægebog. I. 25.)
tye, at tye paa, slægte paa, ligne. ”Ligesom hun waar födt aff
gode gudfryctige oc fromme Forældre, saa tydde hun oc paa den
art, hun vaar kommen aff.” (Niels Hemmingsens Liigpr. over
Birg. Giøe. 1574.)
tye, v. a. vise, bevise, lægge for Dagen; tee. ”Men skulde thy
6en herræ sinum tro oc thieniste.” (Vitherlagsret. §. 1.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
