Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— tørftelig 219
Tændergnidsel, n. s. ”Der skal være graad oc tendergnidsel.”
(Bibel. 1550. — Luther: Heulen und Zähnklappen. — Ordet
er optaget efter Chr. Pedersen; Hans Mikk. har Tandgnistring.)
Tænkelse, n. s. ”Hiærtæns tænkælsæ.” (Gl. d. Bibelovers. Gen.
6. 5. — cogitatio cordis. — Smlgn. 8. 21.)
tæppe, v. a. lukke, tillukke, indelukke, især med Gierde (s. täppa,
Ihres Glossar. II. 857. ”in re agraria: sepium foramina sarcire
3: lukke Gierder.”” Deraf: Tæppebyg, som Arent Berntsen
forklarer ved: ”en Rettighed, som gifvis paa nogen de stæder,
hvor Bønderne Hoffvitgaardenis Gierder ere skyldige at tæppe,
lucke oc holde ved lige, oc de som derfore vilde være forskaanede,
giffoe da i stædet en heel eller halff Tynde, eller nogle skepper
Biug aarlig.” (Danm. og N. frugtb. Herlighed. II. S. 103.)
tæve, v. a. smage. ”Ther wi hauæ thæt lystelict ær och wel tæfer,
bothæ i math och i dryk.” (Lucidar. Brandt. S. 23.) ”I allæ
thee lystæligh tinghn ther wi see meth woræ öghæn, oc wi höræ
meth woræ örn, oc tæffæ meth wor mundh.” (smstds.)
Tøndebinder og Spandemager: ere ældre danske Benævnelser for
det nu brugelige tydske Böttger. Begge havde i Forening
deres ”Embede” eller Laug i Malmø 1538.
Tønder (tundær): Tønder til at fænge Ild. ”Af thæn cristallæ
thær trynd ær, læggæs han ællær haldæs han gen sool, mæth
tundær, tha giuær han eld af syk.” H. Harpestreng.
(Steenbog. 17.)
Tøndesøster: kaldtes i de gamle Gilder et af de Qvindfolk, som
havde Tilsyn med Øllet, eller tappede det af Tønderne.
(Terpager. Ripæ Cimbricæ. p. 425.) See Bredesøsster. ;
tør (thör, thiur, thyr), adj. tøsr. ”Ær mirræ het oc thör.” H.
Harpestreng. (Lægebog. I. 57; jvf. 64.) ”Petrosilinum ær het
oc thiurt.” (smstds. I. 60; jvf. II. 22, 23 o. fl.) ”Piretrum,
bærtram, heet oc thyr i fiarthæ trappæ.” (smstds. I. 66; jvf. 78.)
Tørft (Thörft), n. s. Tarv, Trang, Fornødenhed. ”Item aff thy
at wi .... hawæ lænt war nathiga Herræ oc Frwæ .... Siæx
thusændæ lubischæ march .... til Rikesens storæ Thörft, swosom
er til Gotlandz? ærændæ.” (Dipl. af 1408. D. Mag. III. S. 188.)
torftelig (thörftelig), adj. fornøsden, gavnlig. (Isl. phurftuligr.)
”Thægæn man ær ful mæth mat oc drik oc thægær man ær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
