Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Ukfornymstighed 231
have: ”Hører mig I Øer.”) ”Da bad (bød) han före hannem
paa en vdöö som hed Pathmos.” (Jertegns Post. 1515. f. 30. b.)
(Om Femern:) ”Meden derimod forfaris, at samme land icke
allene er en Ydö, fraa Riget imod de Tydske grendtzer
beliggende, meden ochsaa at wære vnder en fremmede Low och
Rett.” (En Erklæring af R. Raadet. 29. Jul. 1625.)
Udød: ond eller voldsom Død, Død ved en Morders eller ved
Skarpretterens Haand; eller ved ulykkelig Hændelse. ”At de
skwlde lide nogen wdöd for deriss missgerninger.” (Jertegns
Postill. 1515. f. 43. a.) ”I dag skalt du fonge en slem vdöd
faar dyn lögn oc skalkhed.” (smstds. 113. a.) ”Vilde han icke
ofvergifue sin Ondskab, da skulde han ocsaa blifve ihielslagen oc
faa en wdöd.” Hvitfeldt. (I. S. 233.)
”Jeg haver to Sönner til Verden baaret,
De begge fik en Udöd.” (K. V. Nyerups Udg. III. S. 46.)
uenes, v. dep. (i Modsætn. til enes) være, blive uenig. ”The
weenes icke indenbyrdess met seg siellff, men elskæ hwer andræ.”
Taussen. (Et kort Ansvar. f. F. 4.) ;
ufandig: ubekvem. (Jvf. det sv. ofantlig.) ”Det er hannem
wmueligt at föde sig met Arbeyde, thi hans Kiortel er saa stor
oc wfandig.” (Reinike Fos. 1555. f. 176. a. — Reynike. Rost.
1549: ”Dat kledt sy tho groth vnd vnbehende.”)
Ufang, et. n. s. det, som man ikke faaer, eller kan faae. Et
Ordsprog siger: ”Ulovlig Fang er Usfang.” (”Hvad En med Ulov
faaer, med Lov tilbage gaaer”; s. min Saml. af danske Ordspr.
m. m. S. 239.)
uforborget, adj. v. som det synes: uden Borgen, uden Forvaring;
og saaledes i god Tro og Tillid (jvf. det ældre Sv. at
förborga sig, gaae i Borgen for. Ihre Gloss. I. 539.) ”Hun
kom til hannem udi Thro och loffwæ uforburghet, och han greb
hinnæ oc satte hinnæ udi Stock oc Jern.” (Dombrev af 1468.
Rosenvinge. I. S. 7. Langebek. Jubel-Tale over Christian I.
S. 41. 42.)
Ufornymstighed, n. s. Ufornuft. ”Her udi merkiss deriss
daarlighed oc vfornymstighed, som bigge suare store hwss oc inthet
tencke eller acthe at de forwerffue oc fortiene kunde den euige
bolig i hiemmerige.” Chr. Pedersen. (Jert. Post. 1515. f. 22. b.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
