Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
232 uforrette —
uforrette, v. a. forurette, fornærme. ”Fornefndæ voræ borghæræ
at hindræ, töfuæ eller uforrette.” (Malmøes Privil. 1415.)
uforseendes, adv. uafvidende, uvitterlig. ”Oc gör det wforseendes,
at hand er bleffuen skyldig.” (Bibel. 1550. 3 Moseb. 4, 22. —
Luther: und er versiehets.)
uforsynet, adj. v. i en egen Bemærkelse for: uforvaret, ubelavet
paa. ”Derkore skulde vi icke være uforsiunede mod noget
Tilfald.” B. Thott. (Seneca. III. 242.)
uforsynlig, adv. uforsigtig. ”Huo som far wforsynlige frem.”
(Bibel. 1550. Ordsp. 12. 18. — Luther: unfürsichtig.)
uforsommet, uforsømmeligen, adv. (Tydsk unversäumt). Uden
Opsættelse, uopholdelig. ”At I tha strax wforsömmit forskicke
et wort Skib till Gudlandt.” .... ”Att wii forschreffne thömmer
wforsömmeligen kunde bekomme.” (Brev af K. Fr. II. 1584.
— Ny d. Mag. I. 102.)
uforvandlig, adj. uforanderlig, uden Vandel. ”Hans regimentæ
er altiidh eenss, och bliffuer wforwandlight, liighesom hand er
och sielff wforwandligh.” H. Taussen. (Et kort Antsvor. 1529.
f. E. 3.)
uforvarendes, adv. ved Tilfælde, af en Hændelse. ”En Mand
spende sin Bue wforwarendis.” (Bibel. 15507 1 Kong. 31. 34.
— Luther: ohngefär.)
Ufred, n. s. Vold. ”Welbyrdigæ quinnær at göre vfredh.” (Riimkr.
V. 1126.)
ufrede, v. a. paaføre Krig, Ufred. ”Tha willæ meg tydeskæ wsredæ.”
(Riimkr. V. 3777.)
ufri Mand, Qvinde: ved denne Benævnelse (som var i Brug
indtil Midten af 17de Aarh., men tilsidst blev saa forhadt, at
Borgerstanden ved Rigsdagen 1660 forlangte den afskaffet)
forstodes dog egentlig ikke andet, end ved det endnu brugelige
svenske ofräls „: uadelig, som ikke havde adelige Friheder.
Allerede i Frederik III. Haandfæstning (1648) havde Raadet og
Adelen villet undgaae Brugen af dette Ord. I Stedet for
ufri Mand findes her ”Nogen, som ikke er af Adel”, eller
”adelfødt.” (Art. 19. 40.) ”Fanger frii Qvinnæ ufrii Man.
tha er hennes Gots ufriit i hans tiith, thi at hannum bör
at giffue oss Skat og Koninglig thynge theraf meden han liffuer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>