Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— ulystig 237
al en lydh hiordh, som ær hwidh, oc sorth wllæfætens.” (smstds.
V. 35.) ”Ullefættin.” (smstds. Domm. Bog. 6. 37.)
ulige, adj. uretfærdig. ”Hwilkæt vræt ær ok rlighe.” (Gl. d.
Bibelovers. 3 Moseb. 19. 8.) ”Ulighe ællær urættelighe i dom.”
(smstds. 3 Moseb. 19. 35. — iniquus.) Deraf: ”vwligheligh”
(smstds. II Sam. 24. 17.) og ”Uligheligheth” mstr- 2 Moseb.
34,7. 9.)
ulodden, adj. som ikke er lodden eller flosset; glat. ”Ett got
par lodne Mande-Handske 3 Skl. oc vlodne, 2 Skl.”. (Ordinants
øog Skikkelse om Priser. 1524. D. Mag. V. 317.) ;
Ulov: hvad der er ulovligt, strider imod Lov og Ret. ”At yppe
Ulov”: begynde, foretage sig noget ulovligt.
”Ypper hannd vlog imod gamle seed,
daa setter vi hannom aff sedet ned.”
(Ludus de Sancto Canuto duce Haaudskr- af 16. Aarh.)
Ulv, n, s. ”Den som haffuer en YVIff nogen sted paa sit liff, han
maa brende vand aff Blodurt — och legge hannem (Kluden
dyppet i Vandet) paa samme wlsk, det læger hannem vel och
sfnarlige.” C. Pedersen. (Om Urtevand. 1534. f. 77.)
ulveseet, adj. v. som først er bleven seet af en Ulv, inden han
saae den (hvilket Overtro holdt for et ondt Varsel. See P.
Syvs Ordspr. I. 139.)
Ulyd, n. s. ”Ho som gör Ulyud i Aldermants talæ.” (St. Knuds
Gildesskraa. Art. 23.)
Ulydelse, n. s. Ulydighed. ”Thi vor wlydelse er stor.” (Bibel.
1550. Jer. 14. 7. — Luther: Ungehorsam.)
ulydet, adj. uden Farve. ”Da offre sig en stud som er wlydt.”
Taussen. (3 Moseb. C. 1.)
Ulydne, n. s. Ulydighed. ”Jek rædes ath jek skall fordömes for
wlydnæ skyldh.” (Dansk Breviar. 1497. Cod. Thott. 553. fol. 71.)
ulystig, adj. I. mismodig, nedslaaet. ”Strax effter haffuer hand
fornummen sig meget wlystig oc tungferdig.” A. Vedel.
(Over-Pr. Podebusk. 1591.) 2. uvillig; uden Lyst og Drift til noget.
”Folcket kædtis ved tiden, oc bleff wlystigt at fare met vdi leding.”
Vedel. (Saxo. 249.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
