Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— undfalde 241
under Tiden (undder thidhen), i eens Levetid, i Tiden (ikke: nu
og da). 7
”Thi bwrdhe hwer förstæ ath ælskæ the,
som scriffue the gerning, som vndder thidhen ske.”
(Riimkr. 2155—6.)
undertræde: nedtræde, undertrykke, fortrykke. ”I som andhre
skiændhe oc vndhertrædhe.” (1488. Cod. Reg. 1586. 4to.)
undertrænge, v. a. undertrykke. ”Saadant et Guds fryt folk ...
burde icke at trenges under saadan hedensk beswaaring; de
skulde icke heller saa lade seg vndertrenge.” Taussen. (Post.
1539. Sommerd. f. 304. b.)
undervære, v. n. lyde under, svare under (en Ret) erkiende som
sit Værneting. ”Tvende andre tyske spillemendt ... som — for
oss oc menige raadtmend og laugrettis mendt ind paa forne
Bergennhwss offuer samme sager anclaget wor, oc theris retth
oc dom ther ey besöge wille eller wnderwerre i noger maade.”
(Orig. Retsdocum. udstedt 15. Febr. 1535 i Bergen. Norsk
Diplomatar. III. 825.)
undfaae, v. a. I. tage, modtage, optage. K. Christian I. kundgiør
i sit aabne Brev til Hell. Aands Huus i Aalborg af 1452: ”aff
wor sönderlighe gunst oc nadhe at haffue annamet oc vndfanget,
oc anname oc vndfaa hedberlighe oc renliffuelighe Bröthre
Söstre oc Convent” i bemeldte Kloster i sin kongelige Værn, Fred
og Beskierming m. m. (Orig. i Aalb. Archiv.) ”Fræls mek aff
modgangh, oc wndfaa myn siæl i then frælsende dagh.” (Dansk
Tidebog. 1497. f. 38.) ”Da ginge de vd mod hannem — oc vndfinge
ham met stor herlighed.” (Bibel 1550. 1 Macc. 10, 86. —
Luther: empfingen ihn.) ”De rndfinge ham herlige.” (smstds.
11, 2.) 2. blive frugtsommelig. ”Saa vndfinge baade Lots
dötter aff deris fader.” (smstds. 1 Moseb. 19, 36. — Luther:
wurden schwanger.) ”Sara vndfick oc födde Abraham en Sön.”
(smstds. 1 Moseb. 21, 2.)
undfalde, v. a. svigte, forlade, opgive. ”Derfor vilde hun icke
undfalde sin Mand udi modgang.” N. Hemmingsen. (Om
Ægteskab. 1572. S. 195.) ”Naar orsagen, faar huilcket
egennyttighed söges, vndfalder, da vndsalder och venskabet.” (Rein. Foss.
16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
