Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
242 undfare —
1555. f. 275. (I den Platt. Original: ””in ende nympt.”)
”Vdi nöden vige oc vndsalde de.” (smstds. f. 276.) ”Kærlikhet
thol all thing oc vndsalder aldrigh.” (Cod. R. 1390. 14. Aarh.)
undfare, v. a. fare bort fra, undgaae. ”Sasom hanom wor
tilfwnneth — at göre then ret om Morwenen — tha vnfor han
thæn ræt, och giorthøe hanom ykke.” (Dipl. 1409. Ny D.
Mag. VI. S. 11.) ;
undflygtig, adj. bortflygtet, rømt, ”Oc wore thet swo at hans
sön wordh vndflöctwgh tha wilde forde Anders Hwids gonge i
fwlth swar for hannem oc i fwldh saagh.” (Tingsvidne fra
Langelands Sønderherred, 1464; hvor det længere hen forekommer,
at Anders Hvids, i Stedet for at holde sin Forpligtelse ”gik
i Skywl oc til Skoffs, oc hiolt hwerken tro æller lowffe.”)
undgaae, v. neutr. gaae fri. ”Da falt det paa Saul og Jonathan,
men folcket vndgick.” (Bibel. 1550. 1 Sam. 14, 41. — Luther:
gieng frei aus.)
undgiælde, v. a. modtage, erholde, nyde. ”Koningen oc kronen
sculæ waræ the förstæ som nydhe oc vntgialdæ scule suo myket
som ræt ær.” (Dipl. af Dr. Margr. 1396.)
undholde: fraholde, afholde. ”Att y vndholde eder wdaff hyne
kiödelige begiæringe.” Taussen. (Post. Sommerd. fol. 32. a.)
”Fra Christo ind til Neronis tid undholt sig det menige Folck fra
de Christne deris Blod.” (Rein. Fos. 1555. f. 173. b.)
undkomme, v. a. undgaae (ikke i den sædvanlige intransitive Form.)
”Ath jek maa met thin hielp vndkommæ thin rædelige dom.”
(D. Tidebog. f. 38.)
undlade: ”Oc om thæt annæt, han sauthe ney fore — skwlde han
vutladhæ sigh pa hennæ wegnæ meth rættæ.” (Doc. 1409. Ny
D. Mag. VI. 15.)
undlede, v. aâ. aflede, bortlede, frigiøsre. ”Hvad giör da vor Herre
Christus, der er nu saa fangen, oc effter Pharisæernis anslag
ingelunde kand vndlede sig?” Tidemand. (Luthers Huuspost. II.
f. 1233.) ”Tha wort henne thet fwnnet for rættæ, at hwn skulde
thes vnlethæ sigh meth rættæ.” (Doc. 1404. Ny D. Mag. VI. 11.)
”Dauid figtede icke mod Saul .... men wndledde sig for hans
tijranniske forfölling.” P. Eliæ. (1527. Svar til Hans Mich.
k, 4.) ”Att nogen skalck wndleder seg een tiid met löghen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
