Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
244 undslaae —
undslaae sig, v. refl. rømme, undflye, undvige. ”Hvis og nogen
af saadanne Personer skulde sig undslaae eller forstikke fra deres
Husbond.” (D. Lov. III. 14. 3.)
undsætte, v. a. frie een fra Fienden (om den Beleirede.) ”Han
meg wnsætte alt som en mand.” (Riimkr. V. 4825.)
Undtægt, Undertægt, n. s. findes at være brugt i 15de Aarh.
for: Indsigelse, Exception. ”Oc haffwer han ingen Untekt, ther
han (kan) fly dommen mæth.” (Ny d. Mag. VI. 185.)
”Undertekt ær ien værn, ther han vil veri sægh (værge sig) met, ther
reus heder, oc fordriffue then sagh, ther hanom giffues.” (ib.
p. 188.) ”Long undertekt, exceptio dilatoria.” (ib. p. 189.)
”Then annen Undtekt, ther hieder a latinæ peremtoria.” (ib.
p. 190.) (Undertage: ezcipere. smstds.)
undvende, v. a. afvende, afværge, forebygge. ”Thu kant theth ey
vndwændhæ.” (Hr. Michael. 1496. Gl. Udg. f. D. 3.)
undæn, adv. bort, derfra. (Isl. og Sv. undan.) ”Tha gar han
undæn.” H. Harpestreng. (Lægebog. II. 53. — ɔ: da gaaer,
slipper han derfra med Livet).
Ungbroder: Novice i et Munkekloster. ”Ungbroder” i
Sortebrødre Kloster, i Næstved: nævnes i et Testamente af 1456.
(D. Mag. 3. Række. IV. S. 298.) ”Item gaff ieg en swort
vngbroder i gudz naffn en marck till hielp till en Kobe.”
(Dronning Christines Udgiftsbog. 1500.) ”10 Sk. presterne oc
vughbrödrene i Emclosther for messer hennes nade lodh sywnge.”
(Samme for Aar 1504.)
unæt, adj. Dette ellers lidet bekiendte Ord maa vel udledes af
det Isl. neytr, idoneus, utilis, og er da: ubrugbar, unyttig,
fordærvet. Det svarer saaledes ogsaa til det angelsaxiske: unnet,
unnyt, inutilis; og Bemærkelsen passer til Contexten, hvor Ordet
forekommer. ”Thæn thær lymmæ ær unæt aa.” H. Harpestreng.
(Lægebog. I. 10. — Macer: paralyticus.) ”Lægs qwiksylf til
eld tha warthær thæt unæt.” (smstds. II. 6.) ”Tha worthær thæt
win aldrigh unæth.” (Steenbogen. 62.) I 3. Lov III. 21
forekommer ”alsvnnet”, penitus inutilis; i en gl. Svensk Bibelovers.
Gen. I.: ”Jorden var æn onyt oc tom oc myrk.” (Schumeyers
Gesch. der Schwed. Bibel. II. S. 47.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
