Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— uraadig 245
Uphov, n. s. Begyndelse. ”Wiisdoms vphoff er herræns rætzle.”
(1488. Cod. reg. 1586. 4to. f. 7. a.) ”Vphoff till alth onth ær
mantz eghen diærffwelsæ.” (smstds. f. 7. a.) ”Gudh er een uphoff
oc ændhe till alle thing aff hwicken alle thingh beghynnæs oc
till hwicken the stwndhe.” (smstds. f. 64. a.) Smlgn.: Ophov.
Upsaat (Opsat, Opsæt), n. s. Forsæt, Hensigt, Opspind; Intrigue;
machinatio. Sv. Uppsåt. Ihre. II. 1I008. N. S. Upsate, jvf. Haltaus
Glossar. s. v. Aufsatz.) ”Och formoder segh gantzelighe all then
Vpsaat till rygge at driffue, som the ther fore hathe.” (Dipl.
1452. Ny D. Mag. VI. 49.) ”Efftir at wii sorfare oc klarligen
formercke kwnde, at al Her Stenss oc hans tillhengers meninge
oc vpsaath er icke paa annet end ald eneste at forhaale oc
beswiige ofss vdi wor rett.” (Br. af Christ. II. 1518. D. Mag.
3. Række. II. 243.)
Upwaxæls, n. s. Opblæsning, opstigende Vinde (?). ”Leuisticum
. minskær wærk i maghæ oc lösær ond wæthær oc rutlæn oc
writh oc upwaxæls i buuk oc hun gör at pissæ.” H. Harpestreng.
(Lægebog. II. 25.)
uquem, uquemmelig, adj. ”Huilcken gilbrother ... ther giffuer
syn gilbrother eller gilsösther rquæmelig ord.” (Skrædergildets
Skraa i Odense. 1492. Fyenske Actst. I. S. 41.) ”Hwo ther
owerlöber borgemester eller radmen meth wreth hwgh (Hu) eller
wqwemmelige oord.” (Privileg. for Malmø af K. Hans. 1487.)
”Hwilken annen kaller skalk, eller andhre wqwemme ord.” (smstds.)
Uqvædens-Ord: (smlgn. Schlyters Glossar. til Vestg. L. S. 525.)
”Huo hin annen kaller schalk, eller hærgensön, eller giuer nokræ
andræ wquæthens ordh.” (Gildeskraa. xv. Aarh. Ny D. Mag.
VI. 57.) ”Vquedns ordh.” (Br. fra Gudme Herredsting. 1462.
s. D. Mag. IV.)
Uraad, n. s. ”Tha tage mange paa wraad aff misshob oc
miströst.” P. Eliæ. (Imod Malmø-Bogen. 1530. S. 396.) ”Thöttæ
eder soo, thaa wore thet ickæ wraatt, at i gaffwe eder tiiltals
meth myn Herris nade.” (Et Brev af Henrik Aagesøn til Henr.
Krummedigæ. 1514.)
uraadig (oradugh), adj. raadløs, vildraadig. ”Thenne oradughe
oc usleste myn sösterssön.” (1488. Cod. Reg. 1586. f. 84. — J
Lat. imbecillis & miserrimus.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
