Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
252 Vaagestue —
”Hvad vil Du i Vaagstue giöre?
Du haver dig hverken Söstre eller Brödre,
Os hyverken Broder eller Maag,
Ikke skal du til Vaagstue gaae.” (K. V. Nyerups Udg. II. S. 54—55.)
Det er tydeligt nok af Visen, at her ikke er Tale om Liigvagt,
eller Vaagenat hos en Afdød. (I Vaagstue eller Vaagestue
gaaer Betydningen af ”Stue” ikke saameget ud paa Værelset
selv, som paa Gildet, der holdes. Saaledes ogsaa i Ordene
Barselstue, Julestue, Legstue; i Jylland) ””Yaagenætter,
som skeer Valdborgmysse, St. Boels og Sct. hans Nætter, maa
ingenlunde stedis.” (Acta synodal. Roeskild. a. 1560. Paludan.
Mag. f. Lidende. 4 Hefte. S. 24.)
Vaagestue: Ved dette Udtryk forstaaes vel oprindelig den
ældgamle nordiske, hos Almuen paa Landet ikke aflagte Skik (jvf.
Magnussens Eddalære. IV. 291) at Slægtninge og Venner vaagede
over en Afdøds Liig, især den sidste Nat før Begravelsen
(Liigvagt; jvf. Werlauffs biograph. Efterr. om Arne
Magnussen. p. 32. Holbergs ”Uden Hoved og Hale”. 1 Act 5 Sc.:
”I kan spare at fortælle dem (Historierne) indtil I kommer i en
Vaagestue”. I Melampe I. 4 Sc. nævnes ”at holde
Sørgestue”; formodentlig i samme Bemærkelse.) — I de gamle
Folkeviser synes Ordet at bruges for: Gilde, Dands, Lystighed om
Natten overhovedet. Vil man ikke antage dette, maa man
forudsætte, at Vaagenattens eller Liigvagtens Lystighed (som man
veed, endnu i 3sland drives vidt nok, f. Ex. til at lege
Blindebuk og andre Lege) endog havde medført Dands; f. Ex. K. V.
Nyerups Udg. II. 54. (See overfor under Vaagenat.) See
ogsaa III. 389. IV. 247: ”At gaae til Vaagestue.” — Jvf.
Vedel Simonsens Skildr. af Kæmpevisernes Riddervæsen. Nord.
Tidsskr. III. 210. (Han vil forklare Vaagenat ved vigiliæ eller
Aftenen før en høi Fest; og tænker sig ved Vaagestue det s. s.
Julestue.) At den omtalte Skik, at holde Liigvagt over
Afdøde, har vedvaret i Danmark efter Midten af det 17de
Aarh., og ”at Liigstuer vare i disse Tider fast ligesom
Julestuer formedelst saadan Liig-Vagts Færd, eftersom allehaande
Inulelege og Lystighed blev der gemeenlig af de forsamlede Giester
foretagne”: sees af Bircherods Dagbøger. 1664. Udtoget. S. 94.
jvf. S. 117.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
