Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Vaane 253
Vaand (Wondh), pl. Vaande, Vænder, n. s. Kiæp (virga.)
”The kastæ hwer there synæ wændær ok the wordhe wendhe om
til draghe.” (Gl. d. Bibel. Exod. 7, 12.) ”Ok thagh aff thæm
synderlighe hwærie theres wændher, weth synæ frænskapæ, aff
alle slæktenes höffdinghæ, tolff wændher, oc hwær theres naffn
skalt tw owæn skriffwe sin wondh.” (smstds. Num. 17, 2.) ”Ok
moyses taledhe till israels sönær, ok allæ höffdinghæ gaffwæ
hannom wondhe ællær wændher, wæth synderlighe hwærie slæktæ
Ok the waræ tolff wændher, vtæn aarons wondh.” (smstds.
Num. 17, 6.)
Vaande, see Vande.
vaanden, adj. egentlig vel: bekymret, omhyggelig for; eller, som
man nu siger: bange for; vanskelig at tilfredsstille; kræsen. (Isl.
vandr, difficilis, morosus; jvf. det gl. Sv. vånda, vånna,
curare, laborare; s. Ihre. Gloss. II. 1081. Ligeledes A. Sax.
wandian.) ”Han scal eij wære wondhen at swar ther onde
qvædher sendher.” P. Lolle. (1155.) ”Han skal ei vere vonden
at svar, der giver en Anden onde ord.” Samme. (1515. f. 92. b.)
”Then ther gaar aff ræt vey, scal ei være vonden igen at gaa.”
Samme. (150. b. Nyerup. Nr. 1088.)
”Thi Lappen i det field slig Vildbrad vel behager,
Hand icke vaan den er, men den til tacke tager.” Arreboe. (Hex. S. 66.)
”Penning er ikke Herre raanden.” P. Hegelund. (ABC af bib.
Ordsprog. 1588. p. 52.) ”Vaanden, kiælen, og hengende efter
Verden.” (N. Mich. Tistorph L. Pr: ov. Otto Kragh. 1668.)
(See beilevaand.)
vaandes, v. dep. I. klage, give sig af Lidelse, lide Smerter, være
i Vaande. ”Naar Man wondhes, tha wildes hanum Raadh.” P.
Lolle. (1506. Nyerup. Nr. 413.) 2. ”At vaandes om en Sag”
ɔ: tvivle om hvem man tør give Sag eller Skyld.” J. Bielke.
(Den D. og Norske Lovs summar. Indh. 1634. p. 98. Han
udleder heraf Vaandesag.)
Baandesag, n. s. en ond, uvis eller vanskelig Sag; jvf. K. Ancher.
t. jydske L. — Biskop Knud; i Ny D. Mag. VI. 197. II. 73.
Vaane (Vone), n. s. Formodning, Mistanke. (Isl. væna, at
mistænke. Forekommer oftere i Bisk. Knuds Forklar. om
Rettergang, fra xv. Aarh. F. Ex. ”Om then Vonæ eller pröffuels
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
