Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
260 Vanske —
den som vandsker skal betale Lönen med tre Marck.” (K. Olufs
Haandf. 1376. Hvitfeldt. I. 558.) ”It menniske, som rvansker
rigdom oc begerer hielp.” (Reinike Fos. 1555. f. 276. —
dem rykedom entbrecket.) 2. v. a. svække, fordærve. ”Øghn
of the vanskæs.” H. Harpestreng. (I. 13. S. 52.) ”Knæ
wanskæs.” Samme. (I. 41.) ”Oc lætær i thæns manz næsæ
thær brathælik wanskæs af nokær siucdom.” Samme. (I. 63
øg fl. St.)
Vanske (Vonskæ), n. s. Mangel, Feil, Brøst. ”let ær naturligh vonskæ,
som ær döwæ, dommæ oc galnæ.” (Omtr. 1500. Ny D. Mag.
VI. 184.) ”Den wonske oc krenckelse, dit legom haffuer faaet.”
Taussen. (1539. Sommer-Post. f. 209.) ”Thy at vy haffue
hört, at hær i alle lande ær vanfkæ om mynth, at han er ey i
landen.” (Dronn. Margrethes Forordn. 1496. K. Anchers
Lovhist: II. 560.)
Vanskelse, n. s. Mangel, Feil, Lyde, Skade. ”För æn the granlighe
wetæ sin wanskilse.” (D. Postill. 14. Aarh. Cod. R. 1390. 4.
f. 54.) ”Alle de rvanskelser som nogen haffuer hagt paa sin
krop.” (Jertegns Post. 1515. f. 125. a.)
vanskipet, adj. (s. skipe), ilde lavet; ilde beskaffen, fordærvet.
”Syndugh ok wanskipædh hugh ær sig sielff pinæ.” (Cod. Reg.
1390. f. 106. p.)
Vansmag, n. s. Afsmag, ond Smag. ”Det er gaat Vand, som
haffuer ingen Vansmag oc ingen ond Luct.” N. Mich. Aalborg.
(Lægebog. 1640. f. 21.) ”Oc kunde vel vere, at Flesket haffde
en vansmag der aff.” A. Vedel. (Saxo. 58.)
vansmagelig, adj. ilde smagende; fig. modbydelig. ”Da bliffue alle
legemelige begerelser hannem rvansmagelige.” (Jertegns Post.
1515. f. 144. a.)
vansmagende, adj. som har mistet sin Smag, usmagelig, ildesmagende.
”Men om Saltet vorder vansmagendis, huor met skal det worde
smagendis igen.” H. Michelsen. (Nye Test. 1524. Luc. 14. 34.)
”Der er ingen mad, ingen vlöcke saa ond oc wansmagende, at
det jo worder behageligt og welsmagende.” P. Tidemand. (C.
Huberinus: Om Guds Vrede. 1543. f. 95. a.)
vansmægtig, adj. kraftløs; svækket. ”Den som bliffuer vansmægtig
paa sit legeme, Eller paa nogen aff sine lemmer.” — ”De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
