Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— vantækkes 261
vansmectige lemmer oc ledemode.” C. Pedersen. (Om Urtevand.
1534. f. 58.) (”Vanfmegtelse effter Siugdom.” smstds.
”YVansmegtelse oc svimelse.” smstds. f. 26. b.)
Vansnilde, n. s. Affældighed paa Siæl (og Legeme); egentlig:
Uforstand, Uklogskab. ”Hand som vndskyldede tilforn sin
Alderdoms vansnilde met Ord.” Vedel. (Saxo. 1575. S. 472.) ”Hos
den vdleffuede gamle Fader for sin Alderdoms vansnilde.” (smstds.
S. 8.) ”Alderdom oc Ælde kommer met megen ransnilde.”
(smstds. S. 173.) /
Vanstyrelse, n. s. slet Styrelse, Regiering. ”Den skade som
Rigens Mend oc Almue haffuer for Vanstyrelse, Offuervold oc
Forsömmelse.” Hvitfeldt. (4to. 3die Part. Chron. 1603. S. 541.)
vanstærk, adj. svag, kraftlss. ”I huore wansterck hans fiende
er.” P. Eliæ. (Overs. af Ex. Rot. 1534. 7. p.)
Vansæme, Vonsæmie, n. s. har samme Bemærkelse som Usame:
Ufred, Uenighed, Splid, Tvedragt. ”Tha ieg hade danmarks
rigæ foth, tha fik ieg oc wansæmæ.” (Riimkr. V. 2400.) ”Trættæ,
kiiff ællær wonsæmiæ.” (Gl. d. Bibelovers. Jud. 12. 2. —
disceptatio.) ”Wonsæmiæ ællær trætæ.” (smstds. Jud. 12. 1. —
seditio.) (At wonsæmmæ ɔ: være uovereensstemmende: i
Hieronymi Fortale til Kongernes Bøger.)
yaut, adj. ”For thi ær thæt want (mos est) at siuthø hænnæ.”
H. Harpestreng. (Lægebog. II. 44.)
vante, v. n. (eller vantes, v. d.) mangle, fattes. ”Tha wanthe
(vantede) ther enckthet anneth vthen at framsighe dommen.”
(1488. Cod. R. 1586. f. 65. a. — Lat. iam nil deesset, nisi
sententiam publäicari.) .
Vantro, n. s. Mistro. ”Oc hauer man oc ther fore een wantro
til honum.” (Kbhvns Privil. af K. Christopher. 1443.)
Bantrøst, n. s. Mistrøst; utrøsteligt Sind. ”Ath trenge saa mange
fattige menniscker wdi wantröst oc misshob, fraa liff oc welferdt,
arff oc eje, hustrw oc börn, frender oc wenner.” P. Eliæ.
(1527. Svar. t. Hans Mikk. f. J. 4.)
vantækkes: mishage; finde Mishag i. ”Thessæ gærninghe
wanthæktes then grymmæ orm, oc hannem affwindhes with them.”
(1488. Cod. Reg. 1586. f. 82. a.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
