Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
-
262 vanvitttgg —
3 ;
vanvittig, adj. uklog. ”Wfornymstige menniskess vanwittige mwnde.”
Chr. Pedersen. (Jertegns Postil. 1515. f. 132. a.)
Vanvittighed, n. s. Ufornuftighed, Uklogskab. ”Her haffue vwij
ith wor wforstaandighetz oc wanwittighedz Exempel.” P. P.
Rosæfontan. (Corvini Postill. 1539. II. f. 14.)
vanvorde, vanvurde, v. a. ringeagte, sætte ringe Priis paa. ”Jeg
maa ei selv vanvurde saa oc spotte Mit Legems Leer oc Muld.”
(L. Thura. 1700.) ”Dette fortröd Kong Rörick, at en Tydskis
traadzighed skulde vanuorde alle Danske Mends mandom.” Vedel.
(Saxo. 1575. p. 52.) ”Her höre de, huo hand er, som de
haanligen foracte oc vanuorde.” A. S. Vedel. (Ni Præd. over
den xc. Psalme. 1593.)
vanvordig, adj. og adv. uheldig. ”Huorsomhelst hand drog frem,
skickede sig alting vanuordige oc ilde.” Vedel. (Saxo. 1575. p. 15.)
vanvoxen, adj. ilde voxen; liden af Værxt. ”Huad er vor Keysere
andet end en liden oc vanuoxen Mand?” Vedel. (Saxo. S. 519.)
vanægte sig, v. r. ”Een god sön, ther icke wanægter seg.” P.
Eliæ. (Er. Roterod. En chr. Fyrstes Underv. 1534. f. 3.)
varagtig (worafftig), adj. bestandig, vedvarende, udholdende.
”Ligesom denne weråsens förste holder sine worafftige ved vgudelighed.”
Taussen. (1539. Postill. Vinterd. f. 88. b.)
Varagtighed (varafltighed, worafftighed), n. s. Bestandighed,
Udholdenhed. ”The fæm thræn som herræn opgik til korsset, thet
fyrstæ war kierlighet, thet annet war thollighet, thet tridiæ
ödmyghet, thet fierdhæ varafftighed.” (Dansk Breviar omtr. ved 1500.
Cod. Reg. 1613. 4.) ”Saa holder Gud oc sine y worafftighed.”
Taussen. (1539. Post. Vinterd. f. 88. b.)
Vard, Vord (Warth, Word), n. s. Vagt. (Isl. vördr.) ”Huo som
forsömer sin Word eller wegt.” (Fred. II. Gaardsret. 1562. 8. 9.)
varde, v. a. ”Huer mand schall siit lyus eller anden yldt warthe
oc foruare.” (K. Eriks Slots og Gaards Ret. 1403.)
varde, v. n. vorde. ”Ok warthæ ungæ.” H. Harpestreng. (Lægebog.
I. 38. — funt.) ”Han ma varthæ döf.” (smstds. 43.) ”En
steen thær warthær af et diurs nættæ.” Samme. (Steenbogen 37.)
Jøvrigt bruges det hyppigst til at danne Verbernes passiviske Form.
Vardklokke (Wardklocke, Wortklocke), n. s. Vagtklokke, (som den ogsaa
benævnes sstds.) der ringedes Aften og Morgen naar Nattevagten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
