- Project Runeberg -  Dansk Glossarium, eller Ordbog over forældede danske Ord / Anden Deel. M-Ø /
268

(1857-1866) [MARC] Author: Christian Molbech
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

268 Vederknur —

vederkiöb: Aduciaria venditio.” Jon. Turesen. (Vocabular.
1579. Aa. 4.)

Vederknur, n. s. Knurren, trættekiær Kiv imod Nogen. ”Naar
Manden, formedelst deris wtilborlige oc wlidelige Gienkiff oc
Vederknur, opeggis til större vrede.” (Huusfred, overs. af, R. H.
Reraw. 1575.)

Vederlagsmand, n. s. ”Ther mett sijn hellige död oc pijne er
bleffuen een mijddeler oc een wederlawss mand emellom Gud
faders börlige wrede oc werdsins wfordraffuelige synd.” P. Eliæ.
(Imod Malmøbogen. 1530. Danske Skr. I. S. 359.)

Vederlov, en. (Vitherlogh), n. s. Straffelov. ”Höfthings ræslæ
oc landæns withær logh.” (J. Lov. Fort.; jvf. Rosenvinge i Nyt
Jur. Arch. XVII. 129 og flg. og hans Anmærkn. til
Gaardsretterne, S. 579, om Forskiel imellem Vitherlog og YVitherlag
[withir lagit, derimod wetherloghin.)) I nedenfor anførte Sted
maa vel ”Guds Vederlov” bemærke Guds Forbud, eller at
Sagen, her handles om, var falden i Rette paa en Helligdag,
og derfor udsat. ”Oc vor y Dag theris rette Dag at möde,
effthersom vii tilforne fore Gudtz Vederlog same Sag till y Dag
opsaatte.” (Rettertings-Dom. 1540. Rosenv. I. 33.) See: Viderlov.

Vederløsning, n. s. Gienløsning, Indløsning. ”Eyedom, som
mand i pant haffuer til vederlöfning: fduciaria possessio.”
Jon Turesen. (Vocab. 1579. f. A. a. 4.)

Vedermaal, et. n. s. Gienmæle, Forsvar. (Deraf:
Vedermaals-Thing.) ”Dömmer man dog icke ... nogen Misdedere ... fra sit
Liff, förend hand kommer til Vedermaals Ting, oc beuisis sin
Gierning offuer met sand Vidnesbyrd.” A. S. Vedel. (Den 90.
Ps. f. G. 6.)

Vedermod, n. s. Modgang, Krænkelse. ”Kommer nw alle till
mig I som haffue hafft arbeyde, vedermod, och ere trætte.”
C. Pedersen. (Jert. Postill. 1515.) ”Eller hans wenær, eller
frænder, eller Swönæ kunnæ til scadhæ kommæ, eller til hinder,
eller wvilgæ, eller wethermodh i nogræ handæ madhe.” (Et
Orfeidebrev af 1421.) ”De motte komme i ftor skade oc
vedermod.” C. Pedersen. (Jert. Postill. 1515. f. 118. a.)

vedermodes, v. dep. blive ilde tilmode, bekymres, ærgre sig.
”Hun skal holdhe segh madhelighe vedh wegh (blød) madh —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:13:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dangloss/2/0274.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free