Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— velbaaren 273
veie, vige for(?), v. n. ”Kong Harild suarede: det er gammild
mandz tale, at den eldre skall stundom veye oc fire den vnge,
thi at vngdomen er snar thill vrede oc hastighet.” C. Pedersen.
(Krøn. i Haandskr. 10. Bog.)
veie, v. a. fælde, dræbe, ihielslaae. ”Jarlen blev paa Valsteden
veiet, der lod den Herre sit Liv.” (K. V. Nyerups Udg. IV.
S. 294.)
Veiemod (Veimøde), n. s. Korsvei (flere Veies Møde. Øsl.
Vegamot.) [Af det gamse Mot, Mod: Samlingspunkt, Sted,
hvor flere Gienstande forenes eller komme sammen; hvoraf det
svenske Gatumot, bivium, trivium; Amot, confluens, m. fl.
ligesom vort endnu brugelige Ledemod.] ”Wiith ær Weyæmodh,
salig ær then, wel gör.” P. Lolle. (Nyerup. 149. 150. 358;
jvf. min Ordsprogs. S. 294.) Meningen synes at være: Vid,
vidtløftig er Korsveien (naar man ikke vælger den rette); lykkelig
den, som træffer den (som altsaa giør eller handler ret).
Veiløber, n. s. en Løber. ”Wi wille ride paa Veylöbere.” (Bibel
1550. Ef. 30, 16. — Luther: auf Läufern.)
veire, v. a. 25f1t frem og tilbage. ”Löffwen weyrethe eller rördhe
stiærthen.” (1488. Cod. R. 1586. f. 106.)
Veirkule, en. n. s. Stærk Iling, hastig opkommen Kuling
elle-Storm. ”Da begyndtis atter en Storm, lling oc Veyrkule offuer
S. Peders Skib.” P. Palladius. (Om S. Peders Skib. 1615.
C. 6.) ”Der Elias wor borttagen wdi wæderkulen, da kom hanss
aand paa Eliseum.” P. Tidemand. (1541. Jes. Syr. c. 48.)
Veirøver, n. s. ”Lige som mand troer icke en Veyröffuer, som
sniger sig fra en stæd til en anden.” P. Pedersen Hee.
(Liigprædiken over Knud Urne. 1622. f. F. 1.)
Veiskiel, n. s. ”Hon sat j weyæskæl som too weyæ kommæ
sammen.” (Gl. d. Bibelovers. 1 Moseb. 38, 13. — bivium.)
Beitæring, n. s. Reisepenge, Reisetæring. ”Wthæn thw skalt
gifwe hannom weytæriugh af hiordhene ok af loæn ok af thin
winpærsæ.” (Gl. d. Bibelovers. Deut. 15, 14. — viaticum.)
velbaaren, adj. adelig. ”Thoch swa, at wælbornæ mentz gardhe,
som the sælue vdi boo oc Soknæ Prestens gardh sculæ ware
vndentaghnæ.” (Kong Erik af Pomm. Privilegier for Malmøe. 1415.)
18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
