Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Vidskab 277
vide, v. a. opfylde, tilstaae (hvad der bedes om); yde, give.
”Huad de bade gud fader om i hans naffn, det skulle dem
videss” (prebetur eis.) C. Pedersen. (Jert. Post. 1515. f. 140.)
Vide, n. s. I Østrup By-Skraa (nedskrevet 1598). opregnes blandt
Aldermandens Pligter, at han skal ”lade opscriffue Byessens wiide.”
(8. 15.) ”End will hand icke skære sig selffne paa samme kiep
for sitt wiide, nar hand haffuer brott (brudt) wiide til Byen.”
(F. 11.) Hist. Tidsskr. I. 442.) Heraf Benævnelsen YVidebrev
og Fidebog, som man undertiden har tillagt den skriftlig
forfattede By-Skraa. (smstds. S. 435.) /
Bidelighed, n. s. give til Videlighed ɔ: lade erfare. ”Som gudh
gaff meg tijl widelighedh.” (Riimkr. 3817.)
Vidende, n. s. (for: Vidne.) Denne Form forekommer hos Christiern
Pedersen. ”Gud er mit vidende.” (Jertegns Postill. 1515.
f. 197. pb) ”Och bære siden videndissf byrd der om.” (smstds.
f. 190. a.) ”De falske vidende, som effter iödelowen skulle kaste
de förste stene paa hannwm.” (smstds. f. 28. a.)
viderligt, adj. vitterligt. ”Aff widerlicth modh.” (Riimkr. 498.
— af vitterligt Sind, med Vidende.) Ñ
Vidiebrand, n. s. Budstikke, der sendtes om i Landet for at kald
Almuen til Vaaben mod en angribende Fiende. ”Nar Fiendæ
kommæ fore landet oc Widiæ brand gingæ, oc almwgen skuldæ
til strandæ” ... ”nar Fyendæ kommæ fore landet oc Bagn
brænder oc Widie brand gingæ, hwilken i then stædt hiemæ sadhæ”
o. s. v. (Kiendelse, som Erik af Pommern lod sig give af Siæll.
Landsting 1428; efter en Vidisse af 1517. D. Mag. V. 319.)
vidne over, v. a. overbevise, bære Vidne om. ”Hans egen
ondskaff, som vidner offuer hannem.” (Bibel 1550. Viisd. B. 17, 10.
— Luther: die ihn überzeugt.)
Vidnebærer (witnæbærer), n. s. Vidne. ”Talæns witnebærere.”
(Gl. d. Bibelovers. Gen. 31. — testis.) Deraf: witnæbyrd.
(smstds. Gen. 31. 52.)
Vidnesbrev, n. s. skriftligt udstedt Tingsvidne. ”Thæs til witne tha
hænge wi alle forde waræ Incigle foræ thettæ witnesbreff.” (Dipl.
1403. Halland.)
Vidskab, n. s. Kundskab, Viden, at man veed noget. ”Oc denne
widskaff hadde han saa wiss, fordi han hadde det icke alene aff
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
