Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
280 vildføre —
vildføre, v. a. føre paa Vildspor, forvilde, vildlede. ”Ok forware
seg hwer for de wildfarende oc wildsörende aande.” Taussen.
(1539. Post. Sommerd. 144. b.)
Vildførelse, n. s. vrang Førelse eller Veiledning; Vildledelse.
”Huilket samme er ocsaa ofsf hend vnder den Romerske Pawes
wildförelse.” Taussen. (Post. Sommerd. f. 17. a.)
Vildhors, n. s. vild Hest, en ikke tæmmet Hest (som det synes, i
Modsætning til Stod-hors.) ”Hingzxte, hæstæ, stodh(-) oc
wilhors.” (Et Kongebrev af 1406. Udv. D. Dipl. I. 237.)
vildig, adj. egennyttig, partisk. ”Aff girrighed dömme vi
uretferdige oc vildige domme.” P. Eliæ. (En kort og christelig
Formaning. 1532.) P. Eliæ skiller det utrykkelig fra villig. ”Alle
ere the hannwm saa willige oc wildighe, som the hannwm tiente
for fold.” (Svar til H. Mikkelsen. 1527. f. C. 4.)
Vildning, n. s. Vildelse. ”Wilniugh oc gyæld.” H. Harpestreng.
(Steenb. 9.)
vildsindet, adj. ”Hand skal bliffue it vildsindit menniske.” (Bibel
1550. 1 Moseb. 16. — Luther: ein wilder Mensch.)
Vildværk, n. s. Skind af vilde Dyr, Foerværk, Pelsværk. ”Disse
folck bruge handel ... allene met skind oc allehonde vilduercek.”
A. Vedel. (Saxos Fort. 1575. f. A. 4.) ”En Slede fuld af
vildverck oc Skind.” (smstds. S. 107.)
Vilkaar, n. s. Egenskaber. ”Alle the gode wilkaar een Christen
Furste bör att haffue oc alle the onde hanum bör icke at haffue.”
P. Eliæ. (Er. Roterod. En chr. Fyrstes Underviisn. 1534.
Fortale. f. 11. a.) ;
vilkaare, v. a. forbinde, forpligte, paalægge et Vilkaar (vilkaare
sig til.) ”Item vilkorær jæk myk til, ok mynæ arwinggæ forde
Hr. Andirs Jæipsön at fri ok hemlæ thettæ gotz.” (1403. 1404.
Udv. D. Dipl. I. Nr. 119. 132.)
Vilkaarspant, n. s. ”Haffde nogen aff hans Naade Gods til
underpant, til vilkorspant oc veddeskat med rette, den skal
beholde det til mand giffuer hannem sfine Penge igien.” Hvitfeldt.
(I. 475.)
villiedru, villiedeug, adj. Et saadant Ord forekommer i
Ordsproget hos P. Lolle (Nyerup Nr. 729): ”Wærdhen ær al vwiliæ
drugh.” (3 Udg. 1515: Verden er vilge drw.) Saaledes er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>