Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Væbner 291
vurde (vorde), v. n. med at: maatte. ”Jeg vurder nu först at hielpe
mig lielff” P. Claussen. (Snorre. S. 555. Inge Baardsen.)
vyrde, v. a. vurdere. ”The wyrdes ællær reghnæs twefolde.” (Gl.
d. Bibelovers. Hieron. Fortale til Kong. Bøger. —
existimantur.) ”Om han wordher fattighnh, ok han ikkæ skal formwghæ
at giffwe æfftær wyrdnyngh, han skal staa fore præstæn, ok
hwre möghet han wyrder, ok seer hannom formwghe giffwe,
swo mögheth skal han giffwe.” (smstds. Lev. 27. 8. — quantum
æstimaverit. — ”Saa skal Presten wurde hannom.” Taussen.)
See vorde, urde, vurde, yrde.
Vyrdelse, n. s. Vurdering. ”Om nogher skader aghær ællær
wingorde ok han sænder sith ögh, at annærs mans skal fortæres,
ællær opædhes, hwat fom hban haffwer bæst j sin aghær ællær
wingordhe, han skal igænskikke for skadhens wyrdelse.” (Gl. d.
Bibelovers. 2 Moseb. 22. 5. — æstimatio. Jvf. 1 Reg. 8. 5.)
See Xrödelse.
Byrdning (wyrhdnyngb, wyrdhning. wyrning), n. s. Vurdering;
Ærbødighed. ”Man ællær mænnæskæ, hwilkæn som gör loff
ællær jættælsæ, ok jættær gudh syn siæl, ban skal giffwe werd
vnder wyrdnyngh.” (Gl. d. Bibelovers. Lev. 27. 2; jvf. 27. 13
og 27. 8.) ”Idagh thiæntæ the hannem meth hedher ok
wyrdhning.” (Cod. R. 1390. f. 135.) ”OxX badhæ til hannem metith
wyrning.” (Dsk. Postill. Ms. af xv. sec. f. 42. b) See vyrde.
Vyrdingsbrev, n. s. ”Denique — quatuor literas nostras ad
placitum Sloxherret detulerunt, cum litera æstimationis,
Wyrthingsbreff dicta.” (Dipl. 1368. S. Rer. D. VIII. 179.)
Væble (Væplæ), n. s. ”Thæt rensær wæplæ oc hostæ af brystet
oc alsköns urenslæ.” (D. Lægebog af 14 Aarh. Cod. Magn. 187.
8vo. fol. 23.)
Væbner, n. s. egentlig: den som fører Vaaben, en væbnet
Krigsmand. Saaledes f. Ex. ”Oc loodh han settæ færske wæbuner(e)
paa mwren oc torneth.” (Tyrkens Tog til Rhodis; hos Ghemen.
ud. Aar.) I øvrigt, som bekiendt er, brugtes det ogsaa
særdeles som Benævnelse paa Adelige, der ikke vare Riddere
(armiger), og som ellers hyppigt i 14. og 15. Aarh. betegnedes
ved Udtrykket af wapen; ved dette Udtryk sigtes maaskee nærmest
til Slægtens antagne Vaaben? [Peder Oxe kaldes endnu Væbner
19*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
