Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
292 Væd —
i et Mageskifte-Brev af 27. Apr. 1547. (Ryge. P. Oxes
Levnet. S. 67.) Benævnelsen gik under Frederik II. Regiering ganske
af Brug.] ”Wæpnær,” Vaabendrager. (Gl. d. Bibelovers-
1 Sam. 13. 1. 6.)
Væd (Wæth), n. s. Pant, Forpantning, Pantsættelse. Deraf:
vwæthsætte, væthfkiöde: pantsætte, pantskivdde. ”Sættær man sin
jorth at wæth ok wæthskötær a thinggy.” (Gl. Siæll. L. III. 11.)
Overskriften er: Um man wæthsættær sin jorth. At vædskiøde
(skivde til Pant) modsættes her væreldsskiøde ɔ: skiøde for fuld
Værd. YVæreld er formodentlig samme Ord som det A. S.
øv-rgeld, vergyld; ogsaa manswyrþb- pretium hominis. (Verelth:
Gotl. L. c. y. Wæruld: Helsinga Lag. Manh. B. c. 38. Jvf.
Skaanske L. V. 21; og Fortolkningen hos Ihre. Gloss. II. 1065.)
”Wil han ei tha lösæ thet wæth innæn fæm dagh” .... ”En ær
thet wæth annæt en iorth” .... ”at han tapæth thet wæth meth
sin eghen gooz.” (Flensb. d. Stadsret. §. 31.) — Paa Væd:
om kap. ”Han fkal arbeyde paa Væd mett Guldsmeder.” (Bibel
1550. Viisd. Bog. 15. 9.)
Væde (wætæ), n. s. Væde, Vædske. ”The wætæ.” H.
Harpestreng. (Lægebog. II. 10.) ”Ondæ wætæ.” (smstds. I. 27.)
vædelig, adj. vaad, flydende. ”Winæs wædhelighe offer.” (Gl.
d. Bibelovers. Lev. 23. 13.)
Væder, n. s. See Veder.
Vædersvold, n. s. Uveir, Hindring af Veir eller Storm. ”Som
i scriffue atj var paa veyen hidt nedt oc ey kunde fram komme
for vederssuoldt.” (Brev til Eske Bilde fra hans Moder Anne
Ruds Datter. 1530.)
Vædfæ (vædfæ, vedfæ), n. s. Pant, Pantegods eller Bæddepant;
det man sætter ud i Væddemaal. (Isl. vedfée: ”Penge, man
har slaaet Væd om.”) ”Jeg sætter til Vedfæ mit unge Lirv,
Dertil trehundrede Gaarde.” (D. Folkev. III. 62; Nyerups Udg.
hvor Stedet er urigtigt læst: ved Fæ.) ”VIf ... slog it Vedsæ
op met Ræff paa Kong Götricks rundheds forsögelse.” Vedel. (Saxo.
1575. S. 191.) ”Ræff drog siden til Norge at indkreffue sit
Vedfæ af VIff.” (smstds.) ”Kongen sagde til hannom: Tabt
haffuer du vædfæit.” Claussen. (Snorre. S. 438.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>