Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— vælde ; 293
Vædjord, n. s. Pantejord (s. Overskriften til Flensb. d.
Stadsret. 8. 31.)
vædkiøbe, v. a. modtage som Pant, laane paa et Pant (i
Modsætning til fullköpe, kiøbe som Eiendom; s. Rosenv.
Stadsretter, S. 632.) ”En wæthköpær elder fullköpær nokær man
af annæn manz kunæ mier, en sagh ær.” (Flensb. Stadsr. 8. 60.)
vædske, v. a. at væede. ”Ærens træ huilket dygdernes hoghedh
haffuer vætzsketh.” (Dansk Tidebog. 1497. Cod. Thott. 553.)
Vædske, n. s. Pose, Vadsæk. ”Loculi, Pengepung, Pengervedske.”
Matth. Pors. (Nomenclator. 1594.)
vædskiøde, v. a. og Vædskiødning, n. s. at skiøde til Pant,
Skiødning til Pant eller Hypothek, hvilket fordum skeete til Thinge,
da Panthaverne i Almindelighed fik det skiødede Gods til
Besiddelse og Brug, indtil Laanet blev betalt; (snlgn. Væreldsskiø-de,
varagtigt Skiøde, Skiøde til Eiendom.) Saaledes i Gl. Siæll.
Lov: ”Minnæs æy thingmæn hwat heldær war wæthsköt ællær
wærælzskiöt, ok minnæs thæm tho at sköt war.” (III. 11; jvf.
K. Ancher. Lovh. I. 492.)
vædsætte, v. a. pantsætte. (Vædsætuing, Pantsætning. Rosenv.
Stadsr. S. 632.) ”Ænigh manz husfrö, husbond uwitænd (ma)
sælæ eldær wæthsættæ nokæt gooz.” (Flensb. Stadsr. 1284.
H. 83.) ”Hwo sum wæthsættær iorth eldær annæt gooz.” (Flensb.
d. Stadsr. 8. 31.)
Væggerum, n. s. et Fag Huus; Afdeling af et
Bindingsværkshuus, imellem Stolperne. ”It atten Væggerum(s) Hus.”
Hvitfeldt. (II. 233.)
Vægt, n. s. Vaagen, Søvnløshed. ”Jeg reffser mit legeme met
faste oc yeet.” C. Pedersen. (Jert. Postill. 1515. f. 72.) ”1
Læsning oc i Weckth.” (1488. Cod. R. 1586.)
vælde sig, v. a. tiltage sig med Vold, med Ulov. ”Thoch ath
forde Her Hans Hemmingsson welldhe (impf.) sig till ath sette
syne heste i bedh paa forde sletthe .... tha wellede han sigh
stundom ath sla henne.” (Tingsvidne 1476, om en Skovslette,
som Præsten vilde tilegne sig; der forekommer ogsaa adv.
vældelige, ”wellelighe” ɔ: voldelig.) ”Vdi saa maade kand
Dieffuelen mesterlige velde sig oc sine det til altssammen.” P.
Palladius. (Om S. Peders Skib. 1554.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>