Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Værdskab 295
Vænhed, n. s. Deilighed, Skiønhed. ”Hun lodh mik see hennes
wæænhet.” (1488. Cod. Reg. 4to. 1586. f. 127. b.) ”Qvynners
falske fægringh oc wæænhet.” — mulierum fallax pulchritudo.
(smstds. f. 90. p..) ”Margareta wor hænnæ rætæ nafn. Dagmar
heet hun for hennæ vænheet.” (Den saak. K. Eriks Krøn. Ny
D. Mag. V. 186.) ;
Vænlig (wænlik), n. s. Vænhed, Skiønhed. ”Somlighæ tröstæ a
sin wænlik.” (Dansk Postill. 14. Aarh. Cod. R. 1390. 4. f. 68.)
”Wiar herræ sigher, thu haffdhe tröst ij thin wænlik ok fæghrind.”
lib. f. 69.) [
vænte, v. n. imperf. vænte, synes, tænke, mene. (Isl. vænta.)
”The wæntæ ællær holde thet gilde forbanneth.” (Gl. d.
Bibelovers. Gen. 43. 32; jvf. II Sam. 13. 32. — putant.) ”Thet
wæntæs ey.” (smstds. 1 Reg. 10. 21. — nec putabatur.) ”Jæk wænte
mik standhe.” (smstds. Gen. 41. 17. ɔ: det kom mig fore, at jeg
stod.) ”Jæk wæntæ ællær thænckte.” (smstds. Jud. 15. 2.) ”Han
wæutæ hænne ath ware drukkæn.” (smstds. I Sam. 1. 13. —
æstimabat.) (Smlgn. Det T. wähnen. A. S. og G. E. wenan.
F. Ex. i Havelok the Dane, v. 1091:
”He wende that Havelok wore,
Sum cherles sone and no more.”
Her forekommer ogsaa flere Steder: Hwat wenden he: hvad
mente de. Jvf. Ihres Glossar: wæntæ.)
Værd, n. s. Priis; hvad der betales for noget. ”Hwre dyrt
wærdh for theræ aterlösn (Gienløsning) war utgiffuet.” (Cod.
Reg. 1390. f. 149. a.)
værdes til, v. n. pass. værdige, agte værdig til. ”Verdiss til at
gonge hiem meth mig, oc legge din hand paa hende.”
(Jertegns Postill. 1515. 201. b.) ”Bedher ieg ath thu werdes at
annamme.” (Nogre gudelige Bønner. 1509. Ghemen.) ”Christus
lod sig dog værdis til at dyre köbe met sin horde död.” P.
Eliæ. (Bisk. Giensvar. 1533. f. T. 2.)
værdiges, v. pass. ”Oc ath tw værdughes ath omwænde them
allæø som idelighe i syndh æræ.” (Dsk. Breviar. 1497. Cod.
Thott. 553. f. 84.)
Værdskab, n. s. 1. ”Nar vmildæ mæn skulæ skilies fran hælghe
mæn2z wærdfkap.” (Dsk. Post. Ms. xiv. sec. f. 155. b.) 2. ”Brun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
