Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
296 Værdskyld —
haffde aff Closter vden affgifft 11. wærskaff i lille Nestued, som
skyllede ix. skill. grot.” (1473. Scr. R. D. IV. 352.)
Værdskyld, n. s. Fortieneste, eget Værd. ”Thi er det faa farligtt
att berömme seg aff troens werdschyld, som aff gierningers
werdschyld.” P. Eliæ. (1530. Danske Skrifter. I. 356.) ”De
legge dem effter ath forwærffue fred hoss Gud met gerningers
werdskyld.” P. P. Rosæfontanus. (Corvini Postill. 1539. II.
f. 8.) ”Effterdi ath lönen icke efter werdskyld, men effter
husfaderens gode wilge bliiffuer vddeelt.” Petr. Parvus. (Corvini
Postill. 1539. I. 50.) ”De som begere lön och verdskyld faar
deris gode gerninger.” C. Pedersen. (Om Troen o. s. v. 1531. C.4.)
værdskylde, v. a. fortiene, giøre sig værdig. ”Swa som sielen
wærdsfkyldher eller syndher meth legometh” — cum corpore
meruit vel peccavit. (1488. Cod. reg. 1586. 57. b.) — Agte
værdig, tillægge Værd, ansee fortient til noget. ”Ath jek skal
verdskyldes ath thækkes thek, hærræ, allæ tings gudh.” (Dansk
Breviar. 15. Aarh. Cod. R. 1614.)
værdskyldelig, adj. fortient. ”Wærdskyllelighe gerninghæ.” (1488.
Cod. reg. 1586. 4to. f. 72. p. — merita:)
værdskyldig, adj. forskyldt, fortient. ”The skullæ tholæ
wærdfkyldughe pinær for vmildhetz gerningæ.” (Gammeld. Postill.
123. a.)
være (om), sørge for, bestræbe sig, giøre sig Umage for noget.
”Ther som noget er nogenn Stedt nu der fraa taget .... Tha
schulle thee were ther om, at thet maa komme ther till igenn.”
(Udkast til den danske Kirkeord. (henved 1537), udg. af H.
Knudsen. S. 51.)
Væreld (Wæreld, Wærild), n. s. ældre dansk Form for Verden.
”Engin biscop, eller wærildz klærk eller closterman skal fonges.”
(Om gamle konninghe logh. K. Anchers Lovh. II. 543.) ”Och
nar gwth wil swo hawet, at hon aff thænnæ wærælde kalles oc
döör.” (1407. Udv. D. Dipl. I. 336.)
Værelse, n. s. 1. Væsen, Art, Natur, Tilstand;
essentiasubstantia. ”De forandre icke deris tilfödde Sind oc værelse.”
— ”Folckenis YVærelse oc seduane.” (Reinike Fos. 1555. f. 126. b.
Wesendt) ”Dygden haffuer sin værelse vdi gerningen oc
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
