- Project Runeberg -  Dansk Glossarium, eller Ordbog over forældede danske Ord / Anden Deel. M-Ø /
301

(1857-1866) [MARC] Author: Christian Molbech
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

— yrde 301

Ynkesyn, n. s. et Syn, som man ynkes ved; ynkeligt Syn(?).
”De nöddis til at gaa i Kamp imod saadanne grumme Best. de
store Herrer til et Spectakel oc Ynckesiun.” R. Hansen Rerav.
(Udv. Sententzer og Trøstesprog. 1581. f. 2Z. 5.)

Ynske Jomfrn, n. s. ”Then vænnæ ynskæ jomfrw som dauid fek
qwegheligh værmdæ aff.” (Dansk Brev. 1497. Cod. Thott.
553. f. 96.)

yppe, v. a. ”Der yppedes fuld ond en Leeg.” (K. V. Nyerups
Udg. I. S. 23.) ”Der ypped han saa underlig et Spil.” (smstds.
I. S. 77.)

yppere, compar. (hvoraf nu kun bruges superl. ypperst) bedre,
mere fortrinligt, ypperligere, fornemmere, høiere af Stand.
”Han haffuer frelst ofs wdaff större fare oc nöd, oc foruerffuet
oss yppere gods oc gaffuer.” Taussen. (Post. 1539. Vinterd.
f. 79. a) ”Mere oc yppere Lön.” (smstds. 143. b.) ”Han wiste
oc inthet yppere eller bedre at giöre, Gud til loff.” (smstds.
f. 114. b.) ”Aff Embede, befaling oc werdigheet meget ypperæ,
end han er.” P. Eliæ. (Biskopp. Giensvar. 1533. fol. Aa, 4.)
”Kongen er yppere end folcket, dog er hand eet menniske aff
samme slegt.” P. Eliæ. (Erasmus, en chr. Fyrstes Underv.
1434. f. 29. b.) ”Dess yppere the ere, thu haffuer et regemente
offuer.” (smstds. 37. b.) ”Biscop Absalon torde icke obenbarlige
straffe denne yppere Herre.” (Erkebispen.) Vedel. (Saxo. 392.)

yppermere, adj. adv. fornemmere, høiere, ypperligere. ”Icke er
en fribaaren yppermere end en swend i den hellige Tro.”
(Jertegns Post. 1515. f. 40. b.) ”Icke est du yppermere en wor
fader abraham vor.” (smstds. f. 102. b.; jvf. 146. b.) ”Er ey
sielen fast yppermere en legemet, er ey legemet yppermere en
klederne?” (smstds. 188. b.) ”Saa meget yppermere, end
englene, Som hanss naffn vdwiser at han kaldis oc er Gud faderss
eniste sön.” (smstds. f. 18.)

Yrd, n. s. det mandlige Lem. Ӯn of manz yrdh worther
afhoggæt ællær skoræt.... ællær thæt worthær ok klipt af.” (Gl.
Siæll. Lov. II. 10.)

yrde, v. a. vurdere. ”At om han skal jættæ syn eyædoms aghær
ok hellighgör herren. werdh skal yrdes æfftær sædhens mælælsæ.”
(Gl. d. Bibelovers. Lev. 27. 16.) See urde, vorde, vurde, vyrde.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:13:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dangloss/2/0307.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free