Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
302 ; Yrdelse— ”
Yrdelse, n. s. Vurdering. ”vtæn om han, hwilkæn som haver
jæth theth vil lösæth, han skal giffwe fæmtæ yrdælsæs deel öwer
ok han skal haffwe hwsæth.” (Gl. d. Bibelovers. Lev. 27. 15;
jvf. 27. 27.) See Vyrdelse.
Yrkefang (ell. Ørkefang), n. s. et usædvanligt Udtryt om Jord,
og Jordeiendom (Fang), som dyrkes (yrkes, ørkes), i
Modsætning til Brændefang (Skovjord, Tørvemose o. d.; see v.
yrkiæ ɔ: dyrke, opdyrke. Skaanske. L. IV. 6.) 3 et Gavebrev
til Mariager Kloster nævnes ”alle forskrevne Godses Tilliggelse,
Ager, Eng, Skov og Mark, Fiskevand og Fægang, Yrkesang og
Brendefang, vaadt og tört” o. s. v. (Gavebrevets Stadfæstelse.
1502. D. Mag. VI. 196.)
Yrkned, n. s. Værk, Gierning, Arbeide. ”Hælugh-dags Yrknet.”
(J. Lov. III. 55.)
Yrt, n. s. Urt. ”Gör man sæpæl af thænnæ yrt oc sætær a siuk
manz houæth.” H. Harpestreng. (Lægebog. II. 53.) ”T°rtæ.”
Samme. (Steenbog. 57.) ”YFrtær.” Samme. (Lægebog. II. 30.)
ysk, adj.(?) ”Nogle angribis aff Döden, som de endnu ligge vdi
Vugen, oc nogle vdi deris Barndom oc yske Aar, förend de
komme til Skelsalder.” A. S. Vedel. (Den 90de Psalme. 1593.
f. E. 2.) — ”Hör du favren yske Svend. (K. V. Nyerups Udg. I.
S. 242.)
yske, v. a. ”Hwilke som skulæ sönderkrosas swa som rætwisæn
ysker them. (Dansk Postil. Ms. af xiv. sec.)
Yskter, n. s. Ister. ”Gamælt swinæ ystær.” H. Harpestreng.
(Lægebog. I. 6.) ”Hönsæ ystær.” (smstds. 22.) ”Gasæ ystræ.” (smstds. 8.)
”Swinæ ystræ.” (smstds.)
Ystædhe (ɔ: Istæde), Stigbøile. ”Ystædhe-læder.” (Skovklosters
Regnskab. 1470. Ny D. Mag. V. S. 205.) See Istede.
Ysæld, Ysald, n. s. Usalighed. ”Æwærdhelik dödz myrk ok
ysæld.” (Dsk. Postil. Ms. af xiv. sec. f. 68. a) ”Ær nokær
man, ær (ther) æntingh for ysæld, ællær for aldær, ællær for
sot, thær sik wil flætföræ.” (Er. S. Lov. I. 38.) ”Spitælske
manzsins ysald ok Krankdom.” (Dansk Postil. Ms. af xiv. sec.
f 61. v.)
yver, adv. over. (Isl. yfir.) ”Faræ yuær.” H. Harxpestreng.
(Lægebog. II. 8.) ”Löpæ yuær.” Samme. (Steenbog. 27, om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
