Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Æfterdeel 303
kogende Vand.) ”Yuær en dagh.” (smstds. I. 3, en Dag over,
en heel Dag.) ”Auer.” (3. Lov. I. 8. II. 66.)
Yverflydelse, n. s. Overflødighed. ”Yuerflydelsæ ællær merelsæ.”
(Gl. d. Bibelovers. Lev. 25. 37. — superabundantia.)
yvervættes, adv. overvættes, overmaade meget. ”YFuærwætæs wætæ.”
H. Harpestreng. (Lægebog. I. 27.) ”Rensær yuærwætæs bloth.”
(smstds. II. 29; jvf. I. 51. 80 o. fl. St.)
Z3.
Zuker, n. s. Sukker. ”Warthær hun sothen i hunugh oc Zukær
oc druken swa tha biælpær thæt bryst.” H. Harpestreng.
(Lægebog. U. 7.)
Æ.
Æblebarn, n. s.
”Den tredie hun er et Æblebarn,
Hun monne med Æbler lege.” (K. V. Nyerups Udg. IV. S. 296.)
Æde, n. s. ”Köthsens æthæ ællær ædælse.” (Gl. d. Bibelovers.
Deut. 12. 15. — Esus carnium.)
ædelig, adj. ædel. ”De ædeligste oc beste Træ paa Libanon.”
(Bibel. 1550. Ezech. 31. 16. — Luther: die edelsten.)
Ædeling, n. s. adelbaaren, høibaaren Mand; det sildigere:
Adelsmand. Det forekommer i de uden Tvivl meget gamle Ordsprog:
”Træl var aldrig Ædeling god.” ”Nar Træl trives. Ædeling
fordrives.” (Ordspr. hos Hvitf. I. 508.) (Ordet svarer til det saxiske
og overtydske Adaling, som jævnlig forekommer i disse Stammers
Vedtægter, og i latinske Lovtexter udtrykkes ved nobilis. J
Gammelt. forekommer Ediling og Edeling (f. Ex. hos Otfrid
og Notker), pl. Edelinge; og hos Angelsaxerne
Adaling-Adeling; jvf. Graff. Sprachsch. I. 144.)
Æfterdeel, n. s. Bagdeel. ”Hwsens æffterdeel.” (Gl. d.
Bibelovers. Ex. 26. 12. — posteriora tabernaculi.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
