Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Ænge ; 307
sæte fötherna ther i æmbarit.” (Fragment af Harpestrengs Lægeb.
Ny D. Mag. I. 61.)
Æmmed, Æmmede, n. s. Embede. ”Then tidh han haffdhe
opstandhet, aff lighæns æmmædh Tha taledhe han til heeths sönær.”
(Gl. d. Bibelovers. Gen. 23. 3. — officium.) ”Æmmædhe.”
(smstds. Gen. 40. 13; 41. 13. Ex. 28. 35.) ”Præstæ æmæth.”
(smstds. Lev. 7. 35.) ”Emmeth.” (smstds. Num. 7. 8.) pl.
”Emmæthe.” (smstds. Lev. 4. 30.) ”Emmædhe.” (smstds. Num. 8. 22.)
See Lmbede.
Æmmedsmænd, n. s. pl. Embedsmænd. ”Israels höffdinghe, ok
hionenæs hoffwedhe, hwilkæ som ware wedh synderlighe hwærie
slæktæ, there fowedhe, ællær æmmetzmæn, hwilke som haffwe
waret talde, the offrede gaffwe for herren.” (Gl. d. Bibelovers.
Num. 7, 2. — præfecti. — II Sam. 4. 11: artifices.) See
Lmbedsmando.
Ænde, n. s. Grændse. ”Ok alt hænnæs folk fra siste egiptes
ændæ, alt til yterstæ hans ændæ.” (Gl. d. Bibelovers. Gen. 47.
21. — terminus.) ”Tw skalt skikkæ solket ændæ trint omkringh.”
(smstds. Ex. 19. 12.) ”Landz ændæ.” (smstds. Ex. 10. 14. — fnes.)
æn, conj. men, derimod. (Isl. enn.) ”Æn latær man iæfn lot af
skærsöt, swa at skærsöt ær en thrythingh ... tha gör thet meræ
lösn.” H. Harpestreng. (Lægebog. I. 14.)
æn thot, conj. enddog, endskjøndt, uagtet. ”Æn thot at han
wærdughedes at sætiæ y mech sine sædh.” (Dansk Postill. Ms.
Sec. F. 86. b.)
„„ncked, adv. ene, alene(?). ”Myn gud hand thet fuld æncked
wed.” Hr. Michael. (Riimv. 176. 4.) See enked.
ændelig, adj. ”For æudelighæ sag” ɔ: til den Ende, i det
Øiemeed. Hr. Michael. (Riimv. S. 3. 1)
ænge, adj. ingen; ængt, ængtæ, intet. ”Hwa thænnæ yrt a syk
bær, han ma af ængy skathælyk lækydom fa wathæ.” H.
Harpestreng. (Lægebog. II. 8.) ”Ænght smöræls.” (smstds. II. 15.
jvf. I. 21. 48.) ”Tha dughær ængtæ meræ.” (smstds. I. 62.)
See enge, engte
Ænge, n. s. Trangbrystighed, Asthma (af æng, trang. Isl. angr.
A. Sax. ang-breöst, Asthma.) ”Thæt dugher for ængæ.” (H.
Harpestr. I. 4. — dispnoicis prodest.) ”For ængiæ, ængæ”
20*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
