Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— ærlik 309
ærebaaren: (en sielden forekommende Titulatur for Adelsmænd.)
”Hederlig æreborenn Ridder Her Torbiörnu Biillde aff Suaneholm.”
(Dipl. 1405. 25. Marts*Udv. d. Dipl. I. S. 205.)
WÆrende, n. s. Bestilling, Hverv, Forretning. ”Bisperne skulle
intet haffue ath skaffe met verdzens ærinde och embede.” P.
Laurentsen. (Om Præste-ECmbede. Malmø. 1533. C. 3.) I ældre
Betydninger forekommer det i D. Mag. I. 272. II. 17. I. 343.
”et Wrende af en Vise”. Colding Etym. versus.
ærie (errie, erghe), v. a. (partic. aardt), pløiee: arare. ”Haffuer
man iord i flere skiben, oc errier thet alt til en gard.” (3J.
Lov. III. 16.) ”The two aggeræ som her eskil ... hawer ladet
ordh oc soyd” (saaet). (Tingsv. for Hassing Herredsting. 1469.)
”Oc haffwer ther aldrigh werit aard saa till vskiell. för Laco
Anderssen vti Voregaard haffwer ladet erghe ynd paa Ars byss
mark.” (Thingsvidne fra Aarhuus. 1511. Hübertz Aktstykker. I.
102. Sammest. forekommer Partic. inaard ɔ: indpløiet.) ”Thennd
Ager — hand och Morthen Ebbessen omtretther, oc M. Ebbissen
siger, hand haffuer aardt och saaett.” (Dom af 1564. Rosenv.
III. S. 18.) ”Hwa sum æriær annen mans sæth up” (i andre
Haandskr. um.) (J. Lov. II. 73.) Deraf v. a. afærie, s. Christ.
III. Reces. c. 14; jvf. Subst. Afærie.
ærlig, adj. i Bemærkelsen ædel, adelig (nobilis); sforekommer
6l. a. hyppigt i Steenbogen (Henr. Harpestr.) f. Ex. ”Evax ...
skröf hwilkæ ærlikæ stenæ æræ.” (Fort.) ”Berillus ær en ærlyk
steen” (Ædelsteen) o. s. v. Ofte findes dog ogsaa ”en goth steen”
(”bæræs æi gothæ stenæ swa sum them hörær” Fort.) som det
synes, i samme Betydning. — 3 Frederik II. Reces 1576 C. 9
siges, at det maa være god (adelig) Mand, Frue eller Jomfrue frit
tilladt ”at lade legge en exrlig Liigsteen paa theris Graffue” eller
at ”sette en exrlig Taule paa weggen, then Döde til Ere” Her
bruges det vel for: hæderlig, som er til Hæder. ”O ærligh
gylde”: (o nobile convivium.) (1448. Cod. R. 1586. f. 36. b.)
”Helsset oc lowet wæræ tw al erligeste Jomfrv maria.” (I en
D. Bønnebog fra Beg. af 16. Aarh. Ms. Reg. 1615. 4to.)
ærlik Steen, n. s. LEdelsteen. H. Harpestreng. (Steenbogen. —
”Gothæ stenæ.” Fortalen til samme.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
