Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ø - øbe ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— ødmyg 311
S.
øbe, øpe, v. n. raabe, skrige, skraale.
”Then qwinnæ war rædh oc öptæ saa,
at kongen hörde ther selfuer paa.” (Flores og Blantzeflor. 1509.)
(Det forekommer ogsaa i Forbindelse med raabe.) ”The öpthe
alle i wædreth oc ropthe, at Silvanus war wærdugh at brænnes.”
(1488. Cod. R. 1586. f. 71. b.)
Øbelse, n. s. Skrig, Raab. ”Ok jæk hördhe there öbælsæ ffor
theræs hordhet.” (Gl. d. Bibelovers. Exod. 3. 7. — clamor.)
”There öbælses rob.” (smstds. Ex. 2. 23.) ”All Israel öpte meth
stoor öbelse.” (smstds. 1 Sam. 3. 5.)
Øde, n. s. Skiebne, Tilskikkelse af en høiere Magt.
”Er det mig till öde lagd, att ieg kunde winde en möö,
y saa hiertelig gerne, will ieg for hinder döö.”
(En gammel Afskr. af Signes og Habors Vise.)
ødet, adj. neutr. bestemt ved Skiebnen (Ødet), tilskikket. ”Somme
sige: det vor hannem ödet at han skulle fonge saadan rigdom.”
(Jert. Postill. 1515. f. 48. a.) ”Han sagde och, at han ingelediss
dö kunde för eller siden en det waare hannem ödeth.” (smstds.
1515. f. 170. a.)
Ødken, Øtken, n. s. Ørken. ”Hwilken then tidh hon haffdhe
bort gonghet, hon for wil j bersabees ötken.” (Gl. d.
Bibelovers. Gen. 20. 14. — solitudo.) Ogh han war meth hannom,
hwilkæn wexstæ ok war j ötkæn, Ok han war en wngh man,
ok skytte, ok han bodhe j farans öthkæn.” (smstds. 20. 20-21; jvf.
Ex. 3. 18, Lev. 26. 31, Num. 14. 35.) ”Gömen öthkens weg.” (smstds.
Ex. 13, 18.) ”Ödhkæns thornæ ok tiszel.” (smstds. Jud. 8. 7.)
Ødmygdom (Ödhmygdom), n. s. Ydmyghed; forekommer i den
allegoriske Forklaring over en Deel af Sauls og Davids Historie,
efter I Sam. C. 25 i gl. d. Bibelovers. (Ellers ogsaa
Ödmygheth.) See Ydmygt.
ødmyg, ødmygelig, adj. ydmyg. ”Hwilkæn som thæn tidh han
han seer ... thæn spittallens skapnæth öthmyghelighere æn
hwden ok annæth köth.” (Gl. d. Bibelovers. Lev. 13. 3. Her
egentlig: dyb; om Fordybning i Huden. — Speciem lepræ
humiliorem cute & carne reliqua. — ”Diwbere til at see paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>