Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg til Bogstaverne M-R - Padde ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
332 Padde —
WP.
Padde, n. s. Frø. ”Lad Padder komme offuer Egypti land.”
(Bibel 1550. 2 Moseb. 8. 5. — Luther: ”Frösche”.) (Saaledes
2.3. 4. 6. 7. o. fl.)
Pale, n. s. formodentlig dannet efter det lat. pallium, altsaa: en
Kaabe, Kappe. ”En sydh bewoxeth palæ.” (Riimkr. 3124.)
paltug, adj. pjaltet; ogsaa: smuldret, sønderbrudt. ”The paltughæ
been.” Hr. Michael. (Riimv. S. 43, 3. 181, 2. 183, 2. — En
Palt S. 48, 1.)
Pastel, n. s. Postei. H. Harpestreng. (K. B. 17.) ”Fiskæ pastel.”
(smstds. 24.)
Pavel, n. s. (paa Sadeltøi).
”Thet pauel war aff blialth
Med dyre gerninger sammen walt.” (Fl. og Blantzefl. 1509. f. 11. b.)
Pelegrim, n. s. Fremmed, peregrinus. ”Jæk haffwer wæreth
pellegrim.” (Gl. d. Bibelovers. 1 Moseb. 32. 4. — peregrinatus
sum.) ”Pelegrims qwynnæ.” (smstds. Ruth. 2. 10. — peregrina.)
Pelegrimsfærd, n. s. Reise, Vandring, Ophold i fremmed Land,
blandt Fremmede. ”At han skulde ther faræ pellegrims særd.”
(Gl. d. Bibelovers. 1 Moseb. 12. 10. — ut peregrinaretur ibi.
”Thin pelegrimssærdis land.” (smstds. 17. 8. — terra
peregrinationis.) ;
Penningested, a. s. bruges i Gl. d. Bibelovers. til at giengive
ærarium: ”Konnynghens pennynghestædh.” (1 Moseb. 47. 14.)
Perkild, a. s. Diævelen. ”Oc de som tencke oc fulkommelige
acte at bedriffue nogen synd i framtyden naar de der til kunde
fonge aarsage oc lempe de vndfange icke ihesum men perkild
som dem der til skynder.” Chr. Pedersen. (Jertegns Postil. 1515.
fol. 39 a. Brandt. I. S. 122.)
Pipær, n. s. d. e. Peber, hos H. Harpestreng. I. 40 og K. B. 6.
pladselig, adj. besværlig, skadelig, til Fortræd og Skade. Af det
gamle danske (og svenske) Plats, Vanskelighed, Besværlighed,
Fortræd; og platze, giøre Hinder og Fortræd, skade; hvilket
bl. a. forekommer jævnligen i Slutningsformularen til
Lehnsbreve, Bevilgninger og andre Kongebreve. F. Ex. ”at hindre,
hindre lade, deele, platze, wmage eller wti nogen maade att
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
