Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg til Bogstaverne M-R - Raad ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
336 Raad —
R.
Raad, n. s. Beslutning, Villie, Sind, Forsæt. ”Om syer tha
bleff ieg so tijl rodh.” (Riimkr. 1907.)
Raaderum, n. s. Leilighed. ”At see sit raaderum.” (Riimkr. 4995.)
Raadighed, n. s. Evne til at finde paa Raad, Raadsnildhed.
”Med raadiched oc lystæ.” (Riimkr. 4158.)
Raadslag, n. s. Handlingen at raadslaae, eller at raadføre sig.
(I ældre Bibeloversættelser.) ”Han sætter sit Raadslag til erlige
oc fromme Mænd.” (Reinike Fos. 1555. f. 59. a.)
rag, adj. opret, opreist (erectus.) ”Forthi gaar han (d. e.
Menniscken) paa iordhen rag.” Hr. Michael. (Riimv. S. 3, 1.)
rath, adv. ”The, som pleyde ath giffue meg skath, och danskæ
wndfaldhen waaræ, Twingdæ ieg i ghen saa rath meth skat tijl
meg at faaræ.” (Riimkr. 2889-292.) Jvf. Talemaaden hos
Almuen: Det er ikke saa rat en Sag ɔ: ligefrem, let en Sag.
(Isl. hradr, hrata. [2]).
Rede, n. s. ”Saa for han meth then redhe borth.” (Riimkr.
969). Synes at bemærke: det som er redet, bragt i Stand;
Indretning (her: Pagt, Aftale.) ”Fick thet (Slottet) til gode
rede.” (smstds. 4554. — til min Raadighed, eller: uden
Ophold, Hinder.) ”At hand icke kunde faa sin beholdning aff
hannum til gode rede.” Vedel. (Saxo. S. 412.) ”At komme
til Rede.” (Riimkr, 4869. — i Orden, i Rolighed.)
rede, adv. færdig, i Stand, til Ende bragt. ”Tha bleff then
mwr alth redhe..” (Riimkr. 3948.)
rede (retæ), v. a. opirre. ”Retæ ællær wredh göræ.” (Gl. d.
Bibelovers. 5. Moseb. 31. 29. — irritare.) ”Retæ til wrethe.”
(smstds. 9. 7; 32. 19. Dom. 2. 12. 2 Kong. 14. 10.) — Deraf:
”Retilse til wrethe.” (smstds. 5 Moseb. 29. 30. — indignatäio.)
redeboen (redheboæn), adj. ældre Form for: redebon, f. Ex.
”Velsignet være tw som altiidh ær redeboen ath bedhe for off
armæ synderæ.” (Dsk. Breviar. 1497. Cod. Thott. 553. f. 125.)
og i Gl. d. Bibelovers. 3 Moseb. 16. 22 (redhebon 1 Sam. 3. 16.
12. 13); neutr. redheboænt (2 Moseb. 32. 22. — pronus.) Plur.
”Huilcke allæ ware redebonæ til thin söns thiænestæ.” (Gl. d.
Bønnebog. Cod. reg. 1614. 4.) — Staaer i Gl. d. Bibelovers.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
