Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg til Bogstaverne M-R - Rosen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— rygge 339
applaudere.” Ihre. — Rönr; Raab, Rygte; hvortil ogsaa hører
det T. Ruhm.) ;
Rosen, n. s. en Rose. ”Alt som en rosen fawer oc ffyn.” (Riimkr.
1050.) Ogsaa en Ros: ”tha gijlde ieg gyreth then wæne ross.”
(smstds. 1606.)
Rovgods, n. s. Bytte, røvet Gods. ”Oc Roffgodzet som igen
wor, som stridzfolcket haffde taget til bytte.” (Bibel 1550.
4 Moseb. 31. 32. — Luther: ”der übrigen Ausbeute, die das
Kriegsvolck geraubet hatte”.)
Rud (Ruth), n. s. Rødhed. ”Salt ökær ruth a gull.” H.
Harpestreng. (I. 74.)
Rum, n. s. at see sit Rum, sin Leilighed. ”Seer han sith rwm,
han worder ey seen.” (Riimkr. 1389.)
rum, adj. rummelig: spatiosus. ”Rwmt stædh” (locus spatiosus.
Gl. d. Bibelovers. 1 Moseb. 24. 26. 2 Moseb. 3. 8.)
Runddeel, n. s. Taarn, rundt Taarn. ”Runddelene staa
grædelige.” (Bibel 1550. Jer. Begr. 2. 8. — Luther: ”die Zwinger”.)
Runetræ, n. s. Stav med Runer paa, Runekjævle. ”The runæ
thræ, ieg screff them om opaa myth knæ.” (Riimkr. 610.)
ryde (rythæ), v. n. brøle, raabe høit. ”En rydendhe löffwe.”
(Cod. R. 1586.) ”Grymmelighe rydhænde.” (Gl. d. Bibelovers.
Dom. 14. 5. — rtugiens.) Impf. røthe. ”Han röthe som eth
Löwen.” (smstds. 1 Moseb. 27. 34. — irrugiit clamore magno.)
Ryden (riwten). n. s. Brølen. ”Then rædheligen storm ok thut oc
riwten, som skal wordhe ij haffweth.” (Dsk. Postil. Ms. af xiv. sec.)
Ryelse, n. s. d. e. Ruelse. ”Ryælse ællær angrælse.” (Gl. d.
Bibelovers. 1 Sam. 15. 29. — poenitentia.) :
ryg, adj. modfalden, sorgfuld, bedrøvet. ”Ryg hugh.” H.
Harpestreng. (I. 40.) ”Han gör man ryg oc ræd.” Samme. (S. B.
46.) (Det modsatte: ”Han gör man vryg [uryg] oc trygh” S.
B. 36.) — Heraf: Ryglig (Ryghlik, Ryglek), n. s. Sorg,
Bedrøvelse. Samme. S. B. 36. 59. (Isl. kryggrr:)
rygelig, adj. ”Myn ryghelighe dom som them forestar for theræ
syndær.” (Dsk. Post. Ms. af xiv. sec. f. 152. a.) ”Haffsins diwr
giffue rygheliket rwt oc thut til hymmelen.” (smstds. f. 152. b.)
rygge, v. act. ”Hand skal icke rygge sit ord.” (Bibel 1550.
4Moseb. 30. 3. — Luther: ”sein Wort schwächen”.) ”Thi at
22”*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
