Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Trakfater 1523—60 (Traités da Danemark et de la Norvége 1523—60) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
513
1546. 8. Marts.
bei iren capiiteln, ritterschaften und landtschaften so gar vol
komenlich nit haben muchten, so ist vor rathsam bedacht, an
dieselbige und nemblich an das thumbcapittél, graffen, ritter
schaft und landtschaft des ertzstifts Coln und die thumbcapittél,
ritterschaft und landtschaft der stiften Paderborn, Munster,
Osnabrug und Minden underschiedlich zu schreiben, wie des
auch concept bei dieser handlung behalten. Also ist auch an
capittel, ritterschaft und landtschaft der ertz- und stifte Bremen
und Verden geschrieben worden, wie des auch begriff bei der
handlung.
69.
1546. 14. Juli (Sønderborg). Forlig mellem Kong Christian III
og Hertugerne Hans og Adolf paa den ene og Kong
Christian II paa den anden Side, hvorved sidstnævnte for
sig og Arvinger frasiger sig alle Fordringer paa Rigerne
Danmark, Norge og Sverrig og Hertugdømmerne Slesvig,
Holsten, Stormarn og Ditmarsken.
O: Original paa Pergament med de 4 Fyrsters vedhængende Segl
(to enslydende Eksemplarer) (Saml. Christian II Nr. 29).
U; Udkast paa Papir (uden Datum; underskrevet paa hver Side
af Christian II) (Dsk. Kong. Hist. Fase. 5).
KO: Kasseret Original paa Pergament (udateret og nu uden Segl,
underskreven af Kong Christian III) (Saml. Christian II Nr. 29).
Efter de mislykkede Forsøg paa at bringe en Udsoning til Veje
mellem Kong Christian III og den fangne Kong Christian II og hans
Svigerson Pfalzgrev Frederik, først paa Modet i Schmalkalden i April
154-0 og siden paa Rigsdagen i Regensburg i Maj—Juni 1541 (jvfr.
Indledningen til Nr. 56), rørles der i de paafølgende Forhandlinger
med Kejseren og Nederlandene, i Bremen 1542 og i Kampen 1543,
slet ikke ved denne Sag. Ffter Mødet i Kampen indledede Christian III
derimod direkte Forhandlinger med den fangne Konge. Dette skyldtes
vel for en Del Christian IIFs personlige Medfølelse, men ogsaa
politiske Hensyn; thi seiv om en Udsoning med Christian II alene
ikke var tilstrækkelig, vikle den dog berøve Pfalzgreven og Kejseren
Hovedgrundlaget for deres fjendllige Politik mod Danmark. Hensynet
til Kongens nære Forbundsfæller, Kurfyrsten af Sachsen og Landgrev
Filip af Hessen, der begge havde misbilliget Fængslingen af Christian II,
spillede sikkert ogsaa en Rolle. I Juni 1543 forhandlede Johan Rantzau
efter Christian IIFs Ordre med den fangne Konge paa Sønderborg og
meddelte ham, at hverken Kejseren eller det burgnndiske Hof havde
omtalt ham med et Ord under de sidste Forhandlinger. Christian II
erklærede da, at hvis Christian III kunde formaa nogle Fyrster, saasom
33
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
