Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
Nr. 9. 1601. 20. Dec.
fredeligt Forhold mellem Rigerne. Danmark opgav at vinde noget Herre
dømme paa Fastlandet i Lifland og trok sig helt ud af Rampene her.
Efter Hertug Magnus’s Død 1583 afstod det endog sine Fordringer paa
Stiftet Kurland til Polen (se Danmark-Norges Traktate II. 645 ff.) og
nøjedes efter den Tid med at hævde Besiddelsen af Øen Øsel.
Paa et andet Punkt var der dog stadig en Del Grænsestridigheder
mellem Danmark-Norge og Rusland, nemlig i Laplandene og ganske
særlig paa Halvøen Kola mellem Ishavet og det hvide Hav. Oprindelig
havde denne Halvø tilhørt den norske Krone, men man havde i lang Tid
hverken fra norsk eller dansk Side vist nogen synderlig Interesse for
disse nordlige Egne og vidste derfor heller ikke nogen virkelig Besked
om Forholdene. I Tidens Løb var et finsk Folkeslag Karelerne, der stod
under Storfyrsten af Novgorod, trængt ind paa Halvøen Kola og havde
underkastet sig den der boende lappiske Befolkning. Russiske Munke
drev ogsaa en ikke ubetydelig Missionsvirksomhed paa Halvøen og grund
lagde i den første Halvdel af det 16. Aarhundrede et Kloster Petschinga,
som Storfyrsten siden skænkede store Dele af det omkringliggende Land.
Denne russiske Indtrængen var foregaaet lidt efter lidt, og man havde
fra dansk eller norsk Side ikke gjort noget for at hindre den. Større
Interesse fik man først for disse nordlige Egne ved Englændernes og
Hollænderhes Opdagelsesrejser og Forsøg paa at aabne en Handelsvej
med Rusland nord om Norge. Baade ved Afslutningen af Traktaten af 1.
Aug. 1562 og Traktaten af 28. Aug. 1518 mellem Danmark og Rusland
havde der været Tale om Grænsestridigheder i disse Egne, men man var
ikke gaaet nøjere ind paa Spørgsmaalet. Der var kun indsat Bestem
melser om, at man skulde rette sig efter de gamle Grænser. For at faa
disse fastslaaet, var det i Traktaten af 28. Aug. 1518 (§ 6) bestemt, at
der skulde holdes et Møde paa Grænsen 29. Juni 1580.
Traktaten blev, som nævnt, ikke ratificeret fra dansk Side, og Mødet
kom derfor naturligvis heller ikke i Stand. Da Russerne imidlertid sta
dig vedblev al trænge frem paa Kolahalvøen, og der fra 1582 af residerede
en russisk Vojvod i Malmis, sendtes i Maj 1584- Kristian Friis, Lensmand
paa Trondhjemgaard, Lavrids Kruse og Købmanden Simon von Salingen
til Vojvoden i Malmis for at stille Fordring om, at alle, baade Russere,
Kareter og Lapper, der boede i Lapland, skulde svare Skat og Tiende til
den norske Konge, da denne var berettiget til at beskatte sine Lande, som
han vilde. Vojvoden erklærede, at han ikke kunde svare noget herpaa,
da han først maatte indhente Instruks fra sin Herre. For øvrigt havde
han ikke Befaling til at forbyde nogen at svare Skat til den norske
Konge; han havde kun Ordre til at beskytte de russiske Købmænd, og
hans Herredømme strakte sig kun over 5 Byer: Kirriti, Kandalaks, Porre
gube, Kanda og Kola eller Malmis 1.
1 Rel. fra Kristian Friis. Lavrids Kruse og Simon v. Salingen 12/t 1584
(Rusland B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
