Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
205
1603. 6. April.
Nr. 12.
ler theris disputatz paa grendtzen, saa begerer the Svenske at viide,
hvor the vilde hafve grendtzen paa the orter emellom riigerne.
Udi then fierde och sidste punct om then indtrang, som skeer ved
grendtzen i Vestergøtland och Smaalanden, samtøcke the Svenske, at
efter thet 80 aars afskeed ved nogle gode mend therom skal forfaris.
Dog efterdi sligt tilforne ved grendtzen er forafskeedet och dog icke me
get therved er giort, da hafver the thennom therofver at besverge, liige
som ofver thet ther er emod thet Stetinske fordrag och then 80 aars
afskeed. Thi liige saa blef anno 91 och anno 1601 begeret, at udi Lappe
marcken motte nogen hensendis, legenhetterne at besee, men thet blef
afslaget efter forschrefne productis yderligere indhold.
Saa er paa the første tre artickler, som Lappemarcken och the
Nordlandske steder vedkommer, in genere thenne min svar och er
clering:
Først at skiellet emellom Norgis och Svergis riiger paa the for
schrefne steder udi Nordlandene, thet er nu och hafver af alders veret
Kiølen, som och ellers kallis Fieldryggen, saa viidt som samme Kiøl
eller Fieldryg sig strecker, hvilcken Gud oe naturen saa stor, bred och
kiendelig derheden lagt hafver, saa at then nocksom tilsiune er, at then
adskillier riigerne. Hvad som ligger paa then siide ad Kiølen, som
strecker sig hen til Sverrig, thet er Sverrig, men thet, som paa den
anden siide Kiølen ligger, hen ad then salte siøe, thet er Norge. — Dog
schal thet icke hedentydes enten paa Jempteland, Herdallen eller til
noget andet sted, men allene vil jeg thet hafve meent och sagt om then
trette, som for er alligerit och nu in specie tracteris.
Thernest tha hafver paa the steder udi heldene i gamble dage
boed, som oe endnu giører, Lapper, som kallis Fieldelapper, hvilcke
efterdi the thennom nerede med skøtterie och viide vandrede efter the
ris føde udi heldene, stundum i thet ene riiges land oe undertiden paa
thet andet riigis grund, tha hafve the gifvet skat til begge riiger af then
aarsage, at the nerede sig af begge riigers lande. Och the, som boer
aller nordest hen, the hafver och gifvet skat til then tredie herre, som
var Rydtsen, fordi the stundum berørede hans land. Heraf kand for
staais nocksom, hvor viidt Norgis och Svergis riiger sig strecker paa
the steder, nu omtrettis, ocsaa hvad skat hver riige af the forschrefne
Fieldlapper kand med rette tilkomme, och den the bør at oppeberge,
ettersom i gamble dage sædvaanligt verit hafver. Er af Norgis riigis
fougitter udi the forschrefne Lappemarcker Svergis crone skeed forkort,
eller och tvert emod the Norske af the Svenske nogen uret tilføiget,
tha kand thet letteligen oprettes, nåar mand udi hofvidsagen er eens.
For thet tredie, efterdi thet befindis, at thet store forschrefne held
Kiølen slipper och blifver borte udi Findmarcken, saa thet icke giør
saa kiendelig skiel, som thet giør paa the andre steder sønder hen adt,
saa begerer jeg at viide, hvor paa the steder Svergis crone formeener,
at skielledt emellom riigerne vere skulde. Nåar thet blifver nafngifvet,
saa vil jeg mig oe erclere, hvor stederne ere, som jeg formeener skielled
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
