Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
1603. 6. April. Nr. 12.
bør at gange. Och thersom om nogen viss sted her vid grendtzen ingen
foreeninge skee kand, tha kand vel Kon. Maj., min naadigste herre, liide,
at nogen gode mend ther heden forsendis, som riigerne ved it christe
ligt och billigt skiel adskillier.
For thet fierde, at the Svenske formeener, theris rettighet och
indkombst at borttagis thennom hos Siøfinderne, som boer ved siø
siden, och thet eraod thet Stetinske fordrag. Saa vedt i gode herrer
baade af thet, som nu formeldet er, som och af andre adskillige leig
ligheeder, at the forschrefne Siøfinder icke boer enten i Sverrig eller
noget ner derhos, men meget langt fra grendtzen, lengst inde udi Norge,
icke heller brugge the noget af Svergis riigis land eller vand, ettersom
the giøre, ther boer paa heldene. Och efterdi the Svenske berober
thennom paa fridtsfordraget och paa theres hefd, tha begerer jeg, at i
ville udi ethers tredie product, som endnu tilbage staar udi thenne sag
och resterer, ether forklare, hvorledis the hafve bekommit af førstene
indkombst af the folck, som boer vid siøsiden udi Norge, derhos en
klar designation. hvad for aarlige rettighet the hafver haft ther, then
tid thet Stetinske fordrag blef oprettet, paa hvilcke steder the ’ hafve
indkombst hafdt, og paa hvilcke steder the intet hafver haft, fordi at
then stund icke in specie gifvis tilkiende, hvad the aarligen af hver
haft hafver, och hvor meget thet er forkortet, enten thet er halft eller
heelt, liidet eller meget, da kand man icke endeligen thertil svare. Nåar
thet er skeed, vil jeg siiden viidere mig udi then sag erclere och fina
liter mit tredie product indlegge oe concludere.
Sidst, angaaende the privatirringer om grendtzerne paa adskillige
steder her udi Skaane, Bleginde och Halland, som stoder paa Vester
gøtland och Smaalanden, therom blifver Kon. Mat. gerne tilfridts, at tre
Hans Mats leensmend her udi Skaane thet forretter och begynder først
her udi Halland then sextende dag Maii førstkommendis, siden forføl
ger samme tretter, indtil the ere adskild, om saa er, at hertug Carl,
Hans Førstelige Naade, ocsaa tre af Svergis riige dertil ville deputere.
At thet icke er tilforn skeed efter the afskeeder ved grendtzen giort
ere, thertil er lige saa meget ethers skyld, som ther kand hndis feel
paa thenne siide. Thi thette riigis gode mend intet kunde udrette i
shge sager, med mindre then anden part sig ocsaa vilde lade therhos
finde.
Kon. Mat.s tilforordnede agent paa thet mode
hos grendtzen ved Flackebeck.
Lauge Urne til Belteberg
min handt.
Hvoremod the Svenske commissarier theris tredie product
then 2. Martii nest forleden hafver indlagt, liudendes ord fraa ord, som
efter folger:
Forst hvad belangende er, att the Danske commissarier gifver till
kiende, att Kiolen, som oe elliest kallis Fieldryggen, schall af alder hafve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
