Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210 1603. 6. April. Nr. 12.
svar och product tben4. Martii sidstforleden hafver indelagdt, liudendis
ord fra ord, som efter folger:
Edle och velbiurdige Svergis riigis raad och commissarier,
gunstige gode herrer.
Emod ethers sidste product, then Lapmarckske sag anrørendis, er
thette mit svar: Først ettersom i gode herrer ether erclerer om Kiølen
eller Fieldryggen, at then giør skiel emellom Norgis och Svergis riiger,
hvilcket i lather blifve udi sit verdt, och at thet maa saa viidt gelde,
som thet hafver skei och beviis met sig, och at i allene taler om then
indtrang, som Svergis crone paa sin rettigheed er skeed bode før och
efter thet Stetinske fordrag, saa vel ved Vesterhafvet som oppe i hel
dene, at thet motte afskafvis, och thet, som Svergis crone afhendt er,
thet hende efter thet Stetinske fordrag niutte bør, maa restitueris. Dis
ligiste at i formeene unødigt vere at ofvergifve en elar designation, paa
hvilcke ørter Svergis crone hafver haft indkombst, och hvad for aar
lige rettighet hon ther hafver bekommet, efterdi the med Norge hafver
haft halfparten i al rettighedt fra Titisfiordt, med alle sine omliggende
indefiorder inclusive, och til Malanger nør ud, och siden fra Malanger
til Veranger hafver Norge och Sverrig haft the to parter och Rydtsen
then tredie part, hvilcken tredie part Ryssen hafver anno 95 til Sverrig
afstaaid, saa then Svenske crone nu hafver de to parter och Norge
allene then tredie part fra forschrefne Malanger indtil Veranger. Men
paa heiden hafver Svergis crone allene tåget skat, undertagendis fem
Lappebyer, som hafver skaftet til Rydtsland och Sverrig, hvilcket med
bref, vidnisbiurd och gamble regenskafver kand beviisis. Først med
Niels Dicknes, laugmand i Vesterbottn, hans bref, daterit Anno 1489;
item her Niels Gustafsens, laugmand i Opland, hans bref, daterit 1424;
item konning Erik af Pommerns bref, daterit Gurre 1419, thermed i
formeener at beviise, at then geistlige jurisdicts i Lappemarcken hafver
ligget til Sverig. Disligiste schal oe vere for handen it Christian Rag
ges, stadtholler paa Stockholm, hans bref, tilschrefvet nogle fougitter i
Norge, item Ingvald Ryrgesen, konning Hansis ombodtsmand i Vester
bottn, hans bref, daterit 1498, tilschrefvet thennom ved Vesterhafvet
och berører Lappemarckerne; item saa er Rirckarlernis och Lappernis
vidnisbiurdt, som the hafver gifvet om Svergis riigis rettighet i Lappe
marcken. Viidere berettis, at nåar the Danske ville afstaa med then
indtrang, som er skeed, och oprette Svergis crone then skade, hun liid
hafver, tha skal the bekomme en vis lengdt paa then rettighet, som
Svergis crone paa samme ørter aarligen hafver haft, ettersom begeret
er, ellers achte i gode herrer unødig nogen forteignelse ther paa fra
ether at lefvere, førind sagen er til ende kommen.
Hvortil er thette mit svar: Først, førind i gode herrer faar foraf
skeedit om then indtrang, som i siger ether at vere skeed vedt Vester
hafvet och oppe i heldene, tha er endeligen fornøden at viide, hvor
skiellet er emellom riigerne paa the steder nu omtrettis, och hvem af
ingen grendtze eller skiel ved eller vil viide, then kand icke heller i
thenne sag noget ex fundamento tale eller concludere, efterdi icke giø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
