Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
211
1603. 6. April.
Nr. 12.
ris behof allene at viide, at man noget hafver, men er fornøden ocsaa
at achte, hvorledis och hvi viidt mand hafver thet, mand possiderer.
Och efterdi i gode herrer udi ethers scriptis saa ofte hafver nefnedt
om grendtzen, end ocsaa thet første udi thenne sag er schrefven, thet
lyder, at grendtzerne riigerne emellom, schal vere, som the af alders
veret hafver, thernest er begeret, at mand ville tilkiendegifve, hvor
grendtzen emellom riigerne var paa the steder nu omtrettis, och nu
sligt efter ethers begering och sagsens nodturftigheedt af mig er skeed,
achtis thet liige som thet inthet eller liidet kom ved sagen, saa fremb
sender jeg nu et instrumentum, tågen paa Stege laugting udi Norge,
hvorudi clarligen tilkiendegifves, at Kiølen eller Fieldryggen af alders
hafver giort skiel emellom Norgis och Svergis riiger i Nordlandene,
hvoraf forstaais, hvor viidt Norgis riigis grund och eigendomb sig
strecker, ofchsaa hvor Svergis riigis grund theremod begynder. Ther
nest at Svergis crone skulle hafve half rettighet med Norgis crone fra
Titisfiord med alle sine indefiorder indtil Mallanger och siden fra Mal
langer til Veranger then tredie part liige ved Norge, och Rydtsen ther
foruden sin tredie deel, det emod siger jeg saaledis, at paa then for
schrefne tractu fra Titisfiordt och til Veranger ther hafver hvercken
Rydtsland eller Sverrig en fodts jordt, men samme ort landts med
grund, strand, høighedt, herlighet, geistlig och verdtslig jurisdiction
hører och ligger til Norgis riige, ettersom thet af alders giort hafver,
ocsaa then tiid thet Stetinske fordrag blef oprettet, som oe siden ther
til ligget oe hørt hafver, hvilcket ocsaa bekreftigis med Stege laugting,
therunder the alle hører, med the sognekircker udi Norge, til hvilcke
the søger at høre Gudts ordt, hver fiordt til sin kircke, beviissis och
medt vore fougitter och befallingsmend, ved hvilcke the regeris, handt
hefvis oe strafvis, ettersom thet giøris behof, hvoraf nocksomb forstaais,
at mandt icke saaledis in genere tale kand eller bør, at Svergis crone
hafver half rettighet med Norgis crone i the forschrefne steder, men
er fornøden med omstendige vilkaar, circumstantier och accidentier at
speciflcere, hvorledis Svergis crone hafver then rettighet, och then ene
cronis jus och ret i saa maade fra den andens adskillie. Och efter nu
er beviist, at the forschrefne steder udi Nordlandene, som Siøfinder
boer, med al høighet høre och ligge til Norge, tha vil jeg tilkiendegifve,
i hvad maade och hvorledis Svergis crone hafver oppeborit skat af
Siøfinderne. I gamble dage hafver Finder boet oppe udi fjeldene och
gifvet skat til begge riiger — en part och til Rydtsland — som i mit
andit product er omtaldt. Och efter at nogle af thennom begafve sig
fra heldene neder til siøsiden at boe med husfrue och børn, tha blef
forkortet then indkombst, som Svergis krone tilforne af thennom haft
hafver, hvorfore the med macht nødde nogle af thennom til at gifve
thennom noget udi skat, icke af then aarsage, at the noget af Svergis
riigis land eller strømme brugte, men foregaf, at the tilforne pleigede
til Sverrig noget at udgifve. Och hafver en Svenske, ved Nafn Jens
Mogensen, med nogle knechte verit inde i en fiordt eller to och tåget
med macht fra nogle Siøfinder, thet de thennom icke med en godt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
