Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
348 1660. 27. Maj. Nr. 21.
3 Uger, regnet fra den nge nederlandske Flaades Ankomst til Sandet.
De Witi modsatte sig først disse Ændringer, der var i Sverrigs Favør,
men gik, efier at Sagen havde været forelagt Generalstaterne, i Hoved
sagen ind paa dem. Den 11. Maj sluttedes Traktaten, den saakaldte
første Haager-Koncert. De tre kontraherende Parler skulde i Fællesskah
eller særskilt, men i ethvert Tilfælde i Forstaaelse med hinanden, gøre
deres Bedste for gennem deres Gesandter at tilvejebringe en Fred mellem
Danmark og Sverrig paa Grandlag af Roskildetraktaten, dog med Ude
ladelse af dennes Art. 3. Krævede den danske eller svenske Konge Æn
dringer i Traktaten i Anledning af den ny Krig, skulde de tre Staters
Ministre søge at hilægge de derved opstaaende Stridigheder. Baade den
engelske Flaade og den nye nederlandske Flaade under Admiral Michiel
de Ruijter, som nu sendles til Sundet, skulde i 3 Uger efter denne Trak
tats Bekendtgørelse for den engelske Admiral, forholde sig fuldstændig
nevlrale; de Ruijters Flaade maatte ikke forene sig med Opdams Flaade,
og denne sidste maatte ikke deliage i eller begunsiige Overførelsen af
danske eller allierede Tropper til Øerne. Hvis der ikke i Løbet af de 3
Uger blev sluttet Fred, maatte ingen af de 3 Stater hjælpe den, der væg
rede sig ved at slutte Freden. De tre Stater skulde garantere den Fred,
der sluttedes. Endvidere beiingede de sig, at Sundtolden ikke maatte for
hojes for dem udover dei i Traktaten 15. Sept. 165b mellem Danmark
og England og Kristianopeltraktaten 13. A ug. 164-5 mellem Danmark og
Nederlandene bestemte. Frankrig og England skulde søge ai faa Striden
mellem Sverrig og Nederlandene bilagt og faa Elbingtraktaten med Elu
cidalioner ratificeret, ligesom de ogsaa skulde uduirke Kurfyrslen af
Brandenborgs og Danzigs Optagelse deri, hvis de ønskede det1.
For at meddele de to Konger denne Overenskomst og foretage Mæq
lingen sendtes Godert van Slingeland, Pensionær i Dordrechl, og Pieter
de Huijbert, Sekretær ved Zeelands Stater, til Karl Gustav og Pieter Vo
gelsang, Amsterdams Pensionær, og Willem von Haren til Frederik III.
Frederik III erklærede straks, at han ikke kunde indlade sig paa Sær
forhandlinger og Særfred. Han maatte have sine Allierede med. Han
vai ogsaa ret utilfreds med i det hele og store al skulle anerkende Ros
kildefreden som det endelige Opgør mellem Danmark og Sverrig. Karl
Gustav, der straks, da han fik Underretning om Haagertraktaten, havde
erklærei, at han ikke vilde lade sig stille under Formynderskab af Vesl
magterne, og bestemt havde vægret sig ved ai anerkende Generalstaterne
som Mæglere, anslog dog snart en mere forsonlig Tone, da han forud
saa, al Danmark ikke vilde gaa med Ul Forhandlingen. Han vilde saa
faa Danmark stillet i el ugunstigt Lys hos Vesimagierne. Han erklærede
sig derfor tilsidst villig til Forhandling, hvis de tre mæglende Magter
Fridericia, anf. St. S, 427 ff, Gihl, anf. St. S. 138, 142-50.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
